Bliv en del af den medicotekniske udvikling på Aalborg Universitetshospital – vi søger netop nu en specialist til Medicoteknisk sektion.
På Aalborg Universitetshospital søger vi en engageret medicospecialist, som brænder for teknologi, medicinsk udstyr, samarbejde og udvikling.
Du bliver en del af Medicosektionen i Teknik og Logistik, hvor vi understøtter hospitalets kliniske afdelinger med rådgivning, implementering og drift af medicoteknisk udstyr. Samtidig står vi midt i en spændende udvikling med Hospitalsbyen og hospitalets øvrige matrikler i Hobro, Farsø, Thisted og Sygehus Syd, hvor nye teknologier, arbejdsgange og samarbejdsformer løbende udvikles og implementeres.
Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på patientbehandlingen, anvende din tekniske faglighed i praksis og bidrage til løsninger, der gør en forskel for både patienter og medarbejdere.
Hvem er vi?
Medicosektionen består af engagerede medarbejdere med stærke tekniske og sundhedsfaglige kompetencer. Vi arbejder tæt sammen med hospitalets kliniske afdelinger, leverandører og øvrige samarbejdspartnere for at sikre, at det medicotekniske udstyr understøtter patientbehandlingen bedst muligt. En større grad af vores udstyr er også med indflydelse af IT, hvorfor vi søger en kollega med en høj grad af kompetencer indenfor medico-IT.
Vi lægger vægt på høj faglighed, ansvarlighed og et godt kollegialt fællesskab. Hos os er der plads til både faglig sparring, humor og udvikling, og vi hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger.
Dine opgaver
Som medicospecialist får du en varieret hverdag med både drifts-, udviklings- og projektopgaver.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Rådgivning ved anskaffelse af medicoteknisk udstyr
- Implementering og idriftsættelse af nyt udstyr
- Samarbejde med kliniske afdelinger og Digitalisering og IT om tekniske løsninger
- Teknisk support og fejlfinding
- Deltagelse i projekter relateret til Hospitalsbyen og øvrige matrikler vedr. nye teknologiske løsninger
- Bidrag til udvikling af arbejdsgange, procedurer og standarder
- Koordinering med leverandører og øvrige samarbejdspartnere
Vi søger dig, der
- Har en relevant teknisk uddannelse, eksempelvis som ingeniør, sundhedsteknolog eller tilsvarende. Du kunne også have en baggrund i IT krydret med en stor forståelse for det elektronikfagtekniske område i Medico.
- Har interesse for eller erfaring med medicoteknisk udstyr
- Trives i et miljø med mange samarbejdsrelationer, og hvor du aldrig er i tvivl om værdien af dit arbejde.
- Arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Er nysgerrig på ny teknologi og ønsker faglig udvikling
Vi tilbyder
Hos os får du:
- En spændende stilling med stor faglig bredde
- Mulighed for at arbejde med avanceret teknologi tæt på patientbehandlingen
- En arbejdsplads i udvikling med fokus på innovation og kvalitet
- Dygtige og engagerede kolleger
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- Fleksibilitet og indflydelse på opgaveløsningen
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
- Løn og pension i.h.t. overenskomst
- Flekstidsordning
Praktiske oplysninger:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Arbejdsstedet er Aalborg Universitetshospital.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ditte Buus
Leder af medicoteknisk sektion
Telefon: +45 22695520
Mail: dibu@rn.dk
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist: 16. august 2016
Samtaler forventes afholdt: 21. august 2026
Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitetshospital Syd, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0222aa9d-7ab3-4fab-8c86-12b9ca718530