Brænder du for koordinering, administrativ drift og at skabe rammerne for læring og udvikling? Motiveres du af en hverdag, hvor du har ansvar for de praktiske og administrative processer, der sikrer, at kurser, uddannelse og events glider fejlfrit? Så har du her muligheden for at blive en del af vores team inden for HR og uddannelse, Strategi og HR.
Som kursuskoordinator får du en nøglerolle i at sikre den daglige drift og koordinering af kursusaktiviteter med hovedvægt på det psykiatriske område. Du får en central koordinerende rolle i det daglige samarbejde med uddannelseskonsulenter, undervisere og øvrige samarbejdspartnere. Din opgave er at sikre, at de administrative og praktiske rammer omkring kurserne fungerer, så de fagligt ansvarlige kan fokusere på indhold og undervisning. Derudover vil du fungere som projektassistent til vores eventkoordinator på hospitalet ved større arrangementer.
Om stillingen
I denne stilling vil du have ansvaret for den praktiske kursusadministration og - koordinering og fungere som superbruger og administrator i vores kursusstyringssystem Plan2learn. Hovedvægten af opgaverne ligger i denne funktion, der foregår i tæt samspil med interne og eksterne undervisere.
Den systematiske og serviceorienterede tilgang, som funktionen som kursuskoordinator kræver, bærer du med over i rollen som projektassistent, når du hjælper vores eventkoordinator med at koordinere og holde styr på fx deltagerlister, bestillinger hos trykkeriet og svarer på spørgsmål fra deltagere.
I begge funktioner er det alfa omega, at du kan anvende digitale platforme og – systemer, det gør hverdagen og kommunikationen meget nemmere.
Dine primære opgaver
Dine opgaver vil spænde bredt og omfatter bl.a.:
- Kursusadministration: Planlægning, opslag og håndtering af kurser og uddannelse, herunder drift og udvikling af Plan2learn.
- Daglig koordinering: Booking af lokaler, forplejning og kontrakter med undervisere.
- Eventunderstøttelse: Administrativ støtte til hospitalets eventkoordinator i forbindelse med større arrangementer.
- Kompetencebudget: Holde styr på kursusbudget og økonomi i forbindelse med kursus- og uddannelsesaktiviteter, herunder afrapporteringer til relevante råd og ledelsesfora.
Vi søger en struktureret og serviceorienteret profil, der trives med mange samtidige opgaver og kan bevare overblikket. Du er en erfaren bruger af IT-systemer og har en naturlig sans for detaljen.
Vi forestiller os, at du:
- Har en kontoruddannelse (eventuelt kombineret med akademiuddannelse)
- Har erfaring med kursusadministration og gerne kendskab til Plan2learn.
- Er omstillingsparat og kan håndtere både rutineprægede og ad hoc opgaver, samt prioritere i disse, når alt virker vigtigt.
- Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt.
- Besidder stærke samarbejdsevner og en god organisationsforståelse.
- Er selvstændig i din opgaveløsning og tager ansvar.
- Motiveres af at være en del af et team, der sammen skaber vellykkede arrangementer og gode oplevelser for deltagerne.
- Er nysgerrig og har en løsningspræget tilgang til nye opgaver og udfordringer.
- Et spændende og alsidigt job med stor indflydelse på de praktiske rammer for læring.
- En plads i et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger.
- Mulighed for at være med i en organisation i udvikling.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK samt fleksible arbejdstider.
Strategi og HR består af fem funktionsområder: Ledelsessekretariatet, Arbejdsmiljø og Trivsel, Vikarservice Nordjylland, Strategi & Ledelse samt HR & Uddannelse.
Du bliver en del af en spændende proces, hvor vi arbejder med integrationen af somatik og psykiatri, da Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien pr. 1. januar 2026 er blevet lagt sammen. I efteråret 2026 flytter vi alle til nye fælles lokaler . Vi er derfor også midt i at finde nye veje i vores fælles opgaveløsning på det administrative område, og der vil løbende ske tilpasninger og forandringer.
Ansøgning
Har vi fanget din interesse, så send os en ansøgning senest d. 12. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Susanne Tjørnelund Meisner fra uge 31 på mail s.meisner@rn.dk tlf. 20713903.
Vi forventer at afholde samtaler d. 19. august 2026 om eftermiddagen.
Stillingen er med tiltrædelse d. 1. oktober 2026 eller gerne før.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Hospitalsledelse og Administration, Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 42A, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d079b32e-880f-4c85-8d20-021b7b3c100f