Techcollege søger en engageret kontorelev med speciale i økonomi, der har lyst til at få et stærkt fundament inden for økonomiens verden. Hos os får du en hverdag med masser af læring, ansvar og udvikling i en af Nordjyllands største uddannelsesinstitutioner. Så hvis du har mod på en praktisk uddannelse, så se her.
Varierede opgaver og gode udviklingsmuligheder
Techcollege er en stor og dynamisk arbejdsplads, og et elevforløb hos os giver dig mulighed for at finde ud af, hvilket område inden for økonomi, der passer bedst til dig. Uddannelsen varer to år inklusiv skoleophold.
Gennem de to år arbejder du med regnskab, bogholderi, løn, projektadministration og indkøb. Derudover får du et indblik i controlling. På den måde får du et godt og alsidigt kendskab til forskellige fagområder inden for økonomi igennem din elevtid på Techcollege.
Et alsidigt uddannelsesforløb i en moderne organisation
Som kontorelev hos os får du en spændende og lærerig elevtid, hvor du vil få en god praktisk introduktion til basisfunktionerne inden for regnskab, løn, indkøb mm. Du indgår i et dynamisk team med et godt arbejdsklima, hvor du får dygtige og kompetente kolleger, som alle er klar til at hjælpe dig. Du vil få en uddannelse, samtidig med at du får værdifuld praktisk erhvervserfaring.
Dine opgaver kan blandt andet omfatte:
- Fakturabehandling og bogføring samt afstemninger og økonomisk opfølgning
- Ferie- og lønadministration
- Administrative opgaver i forbindelse med indkøb, herunder kontraktstyring, fakturakontrol, indkøbsanalyse samt journalisering
- Understøttelse af projektadministration, fx dokumentstyring, statusopfølgning, håndtering af timesedler
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af datagrundlag og regneark
- Deltagelse i controllingopgaver – herunder budgetopfølgning og rapportering
- Kundebetjening, både telefonisk og ved personlig henvendelse
- Diverse ad hoc-opgaver
Selvstændig, initiativrig og grundig
Du har bestået HHX studentereksamen, en EUX-Business med adgangsgivende niveau, HTX, STX, HF suppleret med 5 eller 10 ugers HGS/EUS eller som minimum en HG. Du har formentlig haft et studie- eller fuldtidsjob og kender derfor til det at indgå i et arbejdsmæssigt fællesskab. Herudover er vi på udkig efter en person, som er positiv, opsøgende og selvstændig. Dine kolleger hjælper dig i gang med arbejdet, men det er også vigtigt, at du selv er nysgerrig på, hvilke opgaver du kan løse og hvilket ansvar, du kan få.
Vi forventer, at:
- Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
- Du er loyal og mødestabil, viser initiativ og tager ansvar i forhold til egen læring
- Du er omstillingsparat og samtidig afklaret med, at rutiner også er en del af arbejdsdagen
- Du er selvstændig, og at du evner både at sige til og fra
- Du arbejder grundigt og koncentreret med dine opgaver og sætter en ære i at yde en god service over for elever, kursister, kunder og kolleger
Mulighed for udvikling, sparring og fremtidsdrømme
Hos Techcollege får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for økonomi, og samtidig får du et solidt springbræt til din videre karriere. Du får mulighed for at tillære dig nye og relevante færdigheder og få sparring fra erfarne kolleger. Derudover er der også mulighed for medlemskab af sportsklub med adgang til motionscenter samt adgang til andre foreninger og personalegoder.
Lyder det som noget for dig, så skynd dig at sende os en ansøgning.
Ansættelse
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Din ugentlige arbejdstid er på 37 timer
Du ansættes i økonomiafdelingen Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat den 1. september 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 3. juni 2025.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte kontorelev Majken (2. årselev) på tlf. 72505106. Kontorelev Sofie (1. årselev) på tlf. 72505105
Ansøgning
Du søger stillingen på http://techcollege.dk/kontakt/ledige-stillinger. Vi modtager kun ansøgninger via vores e-rekrutteringssystem.
Du bedes ud over ansøgningen sende dit CV samt kopi af relevante eksamens- eller standardkarakterer og eventuelle udtalelser.
Ansøgningsfristen er mandag den 26. maj 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os på Techcollege
Techcollege er en uddannelsesinstitution med et stærkt fokus på læring, udvikling og dannelse. Vi tilbyder over 30 forskellige uddannelser indenfor EUD/EUX, HTX og efteruddannelse. Med over 600 ansatte er Techcollege en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi kombinerer teoretisk viden med praktisk erfaring, så hoved og hænder følges ad. Vores primære formål er at fremme elevernes og kursisternes livsmuligheder gennem uddannelse og samtidig bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked. Et formål vi er fælles om uanset hvilket job du søger hos Techcollege.
Vil du vide mere om Techcollege, kan du læse mere på vores hjemmeside http://www.techcollege.dk/
Vores menneske- og læringssyn
På Techcollege møder vi alle mennesker med positive forventninger og med afsæt i deres ressourcer. Vi tror på, at mennesker gør det godt, hvis de kan. Som ansat på Techcollege forpligter du dig til aktivt at bidrage til, at hver elev og kursist indfrier sit fulde potentiale og lærer mest muligt hver dag. Faglighed, praktisk læring og virkelighedsnær undervisning er kernen i vores arbejde. Vi vægter samarbejde højt og arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi sammen tager ansvar for at styrke hinandens praksis og elevernes læring.
Bliv en del af Techcollege
Som en del af Techcollege bliver du en del af en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads, hvor samarbejde, medledelse og udvikling er i højsædet. Hos os er der plads til forskellighed, og vi værdsætter den unikke styrke, som hver medarbejder bidrager med. Vi har høje ambitioner for både vores medarbejdere, elever og kursister, og vi arbejder målrettet på at sikre faglig og personlig udvikling gennem stærke fællesskaber, som du skal have lyst til at være med til at skabe på tværs af organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/22125dc9-c455-44f9-bc28-2b43c1e4dcd9