Vil du være med til at skabe gode oplevelser for både elever, virksomheder og kolleger på Techcollege?
Vil du have en elevuddannelse, hvor du arbejder med både uddannelsesadministration og samarbejdet med erhvervslivet? Og har du lyst til en hverdag med ansvar, læring og kontakt med mange mennesker?
Lige nu søger vi to kontorelever til vores Uddannelsesadministration og Erhvervsservice.
Elevplads med variation og udvikling
Hos Techcollege får du en spændende og lærerig elevtid i en stor og dynamisk organisation. Uddannelsen varer 2 år inklusiv skoleophold, og du vil blive en del af både Uddannelsesadministrationen og Erhvervsservice. I den ene stilling starter man i Uddannelsesadministrationen og den anden i Erhvervsservice. Undervejs i uddannelsen skifter du afdeling, så du får prøvet kræfter med begge områder.
Det betyder, at du får en bred indsigt i administrative opgaver - både internt på skolen og i samarbejdet med virksomheder.
Du vil indgå i engagerede teams med dygtige kolleger, som hjælper dig godt i gang og giver dig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Dine opgaver
Som kontorelev vil du arbejde med en bred vifte af administrative opgaver, fx:
I Uddannelsesadministrationen:
Administration af elever på erhvervsuddannelser
Kontakt og service til elever, kursister og undervisere
Planlægning og koordinering af skoleforløb
Administrative opgaver i forbindelse med optag, forløb og afslutning
Samarbejde med uddannelseschefer og undervisere.
I Erhvervsservice:
Kontakt og service til virksomheder, kursister og samarbejdspartnere
Administration af efteruddannelse og AMU-aktiviteter
Understøttelse af lærepladsarbejde og samarbejde med konsulenter
Arbejde i studieadministrative systemer
Bidrag til udvikling af arbejdsgange og serviceydelser.
Derudover vil du få forskellige ad hoc-opgaver og blive en del af en hverdag med højt tempo og mange kontaktflader.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har bestået HHX, EUX Business eller STX/HTX/HF suppleret med EUS
Er nysgerrig, initiativrig og tager ansvar for din egen læring
Er serviceminded og trives i kontakt med mange mennesker
Arbejder struktureret og bevarer overblikket - også når der er travlt
Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
Er mødestabil og en god kollega, der hjælper, hvor der er behov.
Som person er du positiv, samarbejdsorienteret og klar på både rutineopgaver og nye udfordringer. Du sætter en ære i at yde god service overfor elever, kursister, virksomheder og kolleger.
Vi tilbyder
Alsidig elevplads med stor variation i opgaver
Indblik i både uddannelsesadministration og erhvervssamarbejde
Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
Gode muligheder for læring, udvikling og sparring
En arbejdsplads med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling.
Mulighed for udvikling, sparring og fremtidsdrømme
Hos Techcollege får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for offentlig administration, samtidig får du et solidt springbræt til din videre karriere. Du får mulighed for at tillære dig nye og relevante færdigheder og få sparring fra erfarne kolleger.
Derudover er der mulighed for medlemskab af personaleforening med tilbud om sundhedsforsikring og adgang til motionscenter samt andre interne foreninger og personalegoder.
Lyder det som noget for dig, så skynd dig at sende os en ansøgning.
Om Techcollege
Techcollege er en uddannelsesinstitution med et stærkt fokus på læring, udvikling og dannelse. Vi tilbyder over 30 forskellige uddannelser indenfor EUD/EUX, HTX og efteruddannelse. Med over 600 ansatte er Techcollege en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner.
Vi arbejder hver dag for at styrke elevernes og kursisternes muligheder gennem uddannelse og skabe værdi for fremtidens arbejdsmarked.
Du kan læse mere om Techcollege her
Løn og ansættelsesforhold
Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. september 2026.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Ansættelsesstedet er Techcollege, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Under din elevtid vil du dog også komme rundt på Techcollege 4 andre adresser i Aalborg og Nørresundby, da du vil indgå i en turnusordning, hvor du ca. hver 8. måned skifter mellem afdelinger og opgaver, så du får et godt indblik i organisationen og bredt opgavekendskab inden for området.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV samt kopi af relevante eksamensbeviser og karakterer via Techcolleges e‑rekrutteringssystem ved at klikke på knappen nederst på siden. Når du har uploaded din ansøgning, modtager du en bekræftelsesmail.
Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 2. juni 2026.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 10. juni eller torsdag d. 11. juni 2026.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte en af vores tidligere kontorelever Emma, som nu er ansat hos os i Erhvervsservice, på tlf.: 72505453 eller en af vores nuværende kontorelever Malene på tlf.: 72505211.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Techcollege, Øster Uttrup Vej, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2fa1c86b-926a-4c31-8104-881c57739e40