BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle UCN som vidensinstitution på internationalt niveau?
Vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for forskningen på UCN?
Og har du mod på at jonglere forskelligartede opgaver i et miljø, hvor forskning og uddannelse mødes?
Så har du nu muligheden for at blive konsulent i UCN Forskning og Udvikling (FoU) ved Professionshøjskolen UCN.
Hvad kan du forvente i stillingen som konsulent i UCN Forskning og Udvikling?
Som konsulent i FoU-afdelingen bliver du en del af et team, der på forskellig vis understøtter UCN's forsknings- og udviklingsopgave.
Det betyder, at du kommer til at indgå i et tværfagligt team, der arbejder bredt i organisationen med alt fra fundraising og kontraktforhold i forskningsprojekter til forskningsformidling og ansvarlig forskningspraksis.
Dine opgaver som konsulent vil kredse om at udvikle rammerne for den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning og udvikling og dennes aftryk i de professioner og erhverv, vores uddannelser retter sig imod.
Dette inkluderer blandt andet følgende specifikke opgaver:
- Udvikle og drive interne udviklingsprojekter i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere og UCN’s forskere. Aktuelt forventes du at være med til at udvikle og drive en indsats omkring den samfundsmæssige impact af UCN’s FoU-aktiviteter
- Udarbejde rapporter og analyser samt anden ledelsesstøtte i samarbejde med afdelingens øvrige konsulenter
- Deltage i udvikling og implementering af indikatorer for forskningskvalitet på UCN
- Understøtte UCN’s arbejde med at sikre integritet i forskning
- Samarbejde bredt i organisationen med henblik på at sætte fokus på UCN’s forsknings- og udviklingsopgave
Din faglige profil som vores nye kollega
For at komme i betragtning til stillingen som konsulent hos UCN Forskning og Udvikling er det en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra forsknings- og udviklingsverdenen.
Opgaverne vil være varierede, og det er derfor væsentligt, at du har lyst til at sætte dig ind i nyt og ofte indviklet stof. Derfor ønsker vi følgende fra dig:
- En relevant akademisk baggrund på mindst kandidatniveau
- Erfaring med opgaveløsning og ledelsesstøtte fra en uddannelses- eller videninstitution
- Stærke administrative færdigheder og evnen til at håndtere flere opgaver samtidig, også under til tider stramme deadlines
- Evne til hurtigt at tilegne sig indsigt i UCN’s forskningsopgave generelt
- Fremragende skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
- Stor selvstændighed i opgavevaretagelsen med forskelligartede problemstillinger, og at du kan indgå i tæt samarbejde med andre
- Sans for detaljen, er omhyggelig, serviceminded og kvalitetsbevidst
Vi arbejder på tværs af UCN’s mange uddannelser og campusser, så det vil også være en fordel, hvis du trives med at indgå i samarbejde med mange forskellige kollegaer i organisationen.
Det får du til gengæld:
- Et selvstændigt og spændende job i en organisation, der vægter kvalitet og udvikling
- En bred kontaktflade til hele organisationen
- En stilling i et velfungerende og professionelt team, som vægter et godt arbejdsmiljø og kollegialt samspil
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen som konsulent er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer i UCN Forskning og Udvikling med tiltrædelse 1. januar 2025.
Du vil få arbejdssted på Campus Selma Lagerløfs Vej 2 i Aalborg Øst, men kan forvente arbejdsopgaver og møder på vores andre campusser i Aalborg.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent.
Yderligere information
Der er ansøgningsfrist til stillingen søndag den 17. november 2024, og vi forventer at afholde samtaler i uge 47.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for UCN Forskning og Udvikling Nis Ovesen på tlf.: 72 69 03 40 eller på mail nove@ucn.dk
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap ogseksuel orientering til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
University College Nordjylland - Selma Lagerløfs Vej, Selma Lagerløfs Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134271