Er du vores nye konstruktionsingeniør/certificeret statiker?
Hos Frandsen & Søndergaard K/S har vi travlt med mange spændende og bæredygtige byggeprojekter, og har flere projekter i vores pipeline. Vi søger derfor en erfaren konstruktionsingeniør/certificeret statiker til at indgå i vores team.
Hos Frandsen & Søndergaard K/S er vi på forkant med både den digitale udvikling og den bæredygtige omstilling. Vi arbejder hele tiden med de nyeste digitale løsninger, samtidig med at vi har stort fokus på implementering af bæredygtighed i vores projekter. For at blive en succes i jobbet er det en forudsætning, at du mestrer dit fag og behersker disciplinerne 3D projektering, grundlæggende indsigt i byggeriets værdikæde, samt er god i dialogen med kunder og deres interessenter.
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid?
Vi arbejder med fokus på at skabe en digital og bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en fremsynet virksomhed, der har eksisteret siden 1959. Du bliver en del af vores konstruktionsafdeling: Som vores nye konstruktionsingeniør/certificeret statiker bliver du en del af et dedikeret team i vores konstruktionsafdeling.
I Frandsen & Søndergaard K/S sætter vi en ære i at levere rådgivning af høj kvalitet, og vi trives i et inspirerende fagligt miljø med fokus på samarbejde og gensidig sparring.
Vores forventninger til dig:
- Baggrund som konstruktionsingeniør, gerne certificeret statiker.
- Erfaring med 3D projektering og de nyeste 3D værktøjer.
- Min. 5-7 års erfaring fra rådgiverbranchen.
- Erfaring med DGNB vil være en fordel, men er ikke et krav.
- Gode skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer.
For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er engageret og proaktiv, brænder for bæredygtige og bygbare løsninger, kan samarbejde med andre faggrupper, og ser samarbejde som nøglen til succes.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning til: pg@frandsen-sondergaard.dk Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Peter Gasberg på mobil 23619102 eller mail: pg@frandsen-sondergaard.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frandsen & Søndergaard, Rådgivende Ingeniørfirma , Voergårdvej 8, 9200 Aalborg SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154574