Vil du udvikle dine økonomifaglige kompetencer i en organisation, der arbejder aktivt for den grønne omstilling?
Hos Nordværk søger vi to junior økonomipartnere, som har lyst til at blive en del af en afdeling i rivende udvikling, og som motiveres af at skabe overblik, indsigt og værdi gennem tal.
I vores afdeling for Økonomistyring er vi i gang med at styrke vores økonomifunktion og optimere vores processer, og hos os får du en rolle med varierede og brede opgaver, hvor du kan udvikle dig fagligt og tage ansvar i takt med, at du vokser i rollen.
Om afdelingen
Du bliver en del af Økonomistyring - et engageret team bestående af fem økonomipartnere og to studentermedhjælpere. Vi arbejder tæt sammen om at levere analyser, rapportering og beslutningsgrundlag, der understøtter hele organisationen.
Vi samarbejder desuden med Økonomiservice, der varetager afregning og inddrivelse samt bogholderi, og sammen udgør vi én samlet økonomienhed, som håndterer drift, regnskab, controlling og ledelsesrapportering for hele Nordværk. Du får dermed en bred samarbejdsflade og indsigt på tværs af organisationen.
Du refererer til afdelingslederen for Økonomistyring.
Om jobbet
Som junior økonomipartner får du en varieret hverdag, hvor du både arbejder med faste økonomiopgaver og bidrager til udviklingen af vores processer. Du bliver godt klædt på fra start, og i takt med din udvikling får du mere ansvar og mulighed for at forme din rolle.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Bidrage til budgetopfølgning, analyser og skabe økonomisk overblik i vores divisioner
- Indberetning og afregning af moms og afgifter
- Lønafstemning og udvalgte bogførings- og afstemningsopgaver
- Arbejde med omkostningsfordeling og priskontrol
- Periodiseringer, afskrivninger og vedligeholdelse af stamdata
- Bidrage til udarbejdelse af materiale til årsrapporten
- Bidrage til udvikling af vores processer i Business Central
- Ad hoc-opgaver efter behov
Om dig
Du er nysgerrig, struktureret og motiveret for at lære og udvikle dig. Du tager ansvar for dine opgaver og trives i en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med andre.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx finansbachelor, HA, HD i regnskab, Cand.merc. eller lignende
- Har 1-3 års erfaring – eller er nyuddannet med relevant erfaring fra studiejob
- Er stærk i Excel og har gode IT-kompetencer
- Gerne erfaring med Business Central
Hos Nordværk får du et meningsfuldt job i en organisation, der arbejder aktivt for den grønne omstilling. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for sparring og udvikling, både fagligt og personligt. Vi tilbyder fleksible rammer, og du får ansvar og indflydelse i hverdagen og mulighed for at præge processer og arbejdsgange.
Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.
Løn og ansættelsesforhold
- Forventet tiltrædelse: 1. oktober 2026 med mulighed for tidligere opstart
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt
- Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
- Arbejdssted: Troensevej 2, 9220 Aalborg Ø. Enkelte arbejdsdage på Nordværks øvrige lokationer må forventes
Så send os din ansøgning og dit CV inden ansøgningsfristen d. 9. august 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Vi forventer at afholde første og anden samtalerunde den 19. og 25. august 2026, hvor kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte interim afdelingsleder for Økonomistyring, Christina Faber-Espensen, på tlf.: 20933076.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6230477d-6398-4156-8127-ff3c30366c10