Bliv gravermedhjælper ved Sønderholm og Frejlev Kirker i et engageret og rummeligt team

dato

Fuldtids gravermedhjælper 


En stilling som gravermedhjælper ved Sønderholm og Frejlev Kirker, Sønderholm-Frejlev pastorat, Aalborg Vestre provsti, er ledig pr. 1/4-2025.

Sønderholm-Frejlev pastorat består af ca. 5.000 indbyggere. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Stillingen er med vinterhjemsendelse. 


Vi søger en medarbejder, der vil kunne indgå aktivt i kirkens arbejde. Du skal kunne begå dig i vores sociale liv og fremstå imødekommende over for menigheden.


Vores nye gravermedhjælper skal primært varetage følgende opgaver på begge 
kirkegårde:
• Kirkegårde og fællesarealer: varetage den daglige renholdelse af gravsteder og 
fællesarealer herunder beskæring, græsklipning, hækklipning m.m.
• Kirketjenester i begge kirker: Højmesser, kirkelige handlinger, koncerter og 
sogneaftner
• Kirker: Rengøring i kirken incl. vedligeholdelse af messetøj, pudsning af altersølv 
m.m.
• Tårne: Rengøring og tilsyn af kirketårn samt klokker
• Kapel: rengøring, samt klargøring ved indsættelse af kiste eller urnenedsættelse 
• Sognegård / kirkecenter: Assistere v. praktiske små vedligeholdelses opgaver samt 
opstilling til diverse arrangementer.
• Præstegård: pasning af præstegårdshave og gårdsplads / indkørsel
• Materiel: småreparationer, renholdelse og tjek
• Vintertjeneste: snerydning og glatførebekæmpelse af kirkegård, p-plads, 
præstegård m.m.
• Adgangsveje: beskæring og græsklipning


Som en ud af 4 gravere og gravermedhjælpere ønsker vi en kollega, som har en stærk faglighed kombineret med et stort hjerte for kirkelivet. 
Kendskab til faget og kirketjeneste vil være en fordel.


Vi tilbyder et job med medindflydelse på egen hverdag og udvikling af de enkelte opgaver. På vores arbejdsplads er der fokus på trivsel samt et godt samarbejde med alle kolleger, som inklusiv to præster udgør 12 personer. I det tætte, daglige arbejde har vi en åben og let omgangstone. Vi tilstræber en god atmosfære og lægger vægt på et godt kollegialt samspil, hvor vi gensidigt hjælper hinanden med stort og småt. Vi har et tydeligt og engageret menighedsråd samt en lydhør menighed. 


Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.


Ansættelse sker ved Sønderholm Frejlev Sognes Menighedsråd beliggende Verdisvej 4, 9200 Aalborg SV.


Kørekort B er et krav. Må gerne være villig til at bruge egen bil i jobbet.


Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.


Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse:


kr. 283.607,00 (trin 1)
kr. 291.526,00 (trin 2)
med gartnerisk uddannelse:
kr. 325.618,00 (trin 1)
kr. 335.368,00 (trin 2)


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende graver Annee Katrine Bonde på telefonnummer 40 33 11 19 eller kontaktperson Helle Bang 40 89 19 98. Yderligere oplysninger om Sønderholm-Frejlev Pastorat kan findes på vores 
hjemmeside www.soenderholm-frejlev.dk


Ansøgningen med relevante bilag samt referencer sendes til 8329fortrolig@sogn.dk og skal være menighedsrådet i hænde senest den 10/2-2025.


Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9 2025.


Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer. Desuden skal der kunne fremvises børneattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sønderholm-Frejlev Sognes Menighedsråd, Verdisvej, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/916a0a61-1572-4321-83e1-800b13e70008

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook