Bliv genbrugsvejleder hos Nordværk og gør en forskel for bæredygtighed i Aalborg Kommune

dato

Nordværk søger en genbrugsvejleder, der med engagement og godt humør, vil tage del i vores arbejde med at servicere borgere og virksomheder på Aalborg Kommunes genbrugspladser.

Nordværk er en virksomhed med cirka 600 medarbejdere, og en af vores kerneopgaver er at drive genbrugspladserne i Nordjylland. Vores primære mål er at sende mest muligt affald til genbrug og genanvendelse, og det er her du kommer ind i billedet.

Som genbrugsvejleder får du chancen for at arbejde med bæredygtighed og samtidig hjælpe borgerne i Aalborg Kommune.

Om jobbet
Som genbrugsvejleder har du – i tæt samarbejde med kollegerne på pladsen – ansvaret for at vejlede borgere og virksomheder omkring sortering af det affald, de afleverer på pladsen.

Ud over vejledning består dine primære opgaver i at:

  • Pakke og klargøre affald til videre transport
  • Betjene arbejdskøretøjer, når der skal læsses og flyttes containere
  • Vedligeholde maskiner og materiel samt holde genbrugspladsen pæn og ryddelig
  • Håndtere mindre administrative opgaver ifm. bestilling af transport


Det forventer vi af dig

  • Du møder folk med et smil og er udadvendt og hjælpsom
  • Måske har du allerede erfaring fra et servicefag – måske ikke, men du har den rette indstilling!
  • Du kan kommunikere på dansk i både skrift og tale med besøgende, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du trives med at arbejde ude – også når vejret viser sig fra sin mindre charmerende side.
  • Du kan, til husbehov, bruge en computer.
  • Det er et krav, at du, som minimum, har kørekort kategori B
  • Hvis du har truckcertifikat og erfaring med maskiner, er det et plus – men ikke krav


Det kan du forvente af os

En arbejdsplads med god energi og en uhøjtidelig tone, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på godt samarbejde. Vi gør os umage for at sikre et godt arbejdsmiljø – både fysisk og socialt.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til fastansættelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale. Du vil indgå i et fast vagtrul over en 14-dages periode, hvori der indgår en weekend med vagter. Arbejdstiden er kl. 09.00-20.30 på hverdage og kl. 07.30-18.30 i weekenden.

Bemærk, at den nævnte turnus og arbejdstiden på sigt må forventes ændret, da vi er i gang med en drøftelse om den fremadrettede organisering.


Lyder jobbet spændende?
Så send os en ansøgning senest d. 25. juni 2025. Samtaler forventes afholdt mandag d. 30 juni.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Frans Kollerup på telefon: 2520 4968 eller mail: flk@nordvaerk.dk.



Nordværk I/S
Nordværk er et affaldsselskab med ambitioner om fremtidens affaldshåndtering og ressourceudnyttelse – til gavn for hele Nordjylland. Nordværk driver bl.a. affaldsenergianlæg, miljø- og deponianlæg, genbrugspladser, transport- og logistikafdeling, genbrugsbutik samt en afdeling for farligt affald. Nordværk er ejet af 6 nordjyske kommuner og er en stærk aktør i fremtidens grønne omstilling. Virksomheden har fokus på at skabe de bedst mulige cirkulære løsninger i fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering i Nordjylland. Du kan se mere på www.nordvaerk.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fc09b709-6699-4b67-80d8-0810bcb13030

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook