Bliv genbrugsvejleder hos Nordværk I/S og gør en forskel for miljøet i Rebild kommune

dato

Nordværk I/S søger en genbrugsvejleder, der med engagement og godt humør vil tage del i vores arbejde med at servicere borgere og virksomheder på genbrugspladserne i Rebild.

Som genbrugsvejleder får du chancen for at arbejde hands-on med bæredygtighed og samtidig hjælpe andre til at vælge grønnere løsninger. Vi søger lige nu en genbrugsvejleder på fuldtid til at dække genbrugspladserne i Rebild Kommune.

Hvis du har mod på det, så har vi brug for dig!

Om jobbet
Du bliver en del af holdet på vores tre genbrugspladser i Rebild Kommune. I tæt samarbejde med kollegaerne har du ansvaret for at vejlede borgere og virksomheder omkring sortering af det affald, de afleverer på pladserne.

Ud over vejledning består dine primære opgaver i at:

  • Pakke og klargøre affald til videre transport
  • Betjene arbejdskøretøjer, når der skal læsses og flyttes containere
  • Vedligeholde maskiner og materiel og holde genbrugspladsen pæn og ryddelig
  • Håndtere mindre administrative opgaver ifm. bestilling af transport
Det forventer vi af dig

  • Du møder folk med et smil og er udadvendt og hjælpsom
  • Måske har du allerede erfaring fra et servicefag – måske ikke, men du har den rette indstilling!
  • Du kan kommunikere på dansk i både skrift og tale med besøgende, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du trives med at arbejde ude – også når vejret viser sig fra sin mindre charmerende side.
  • Du kan, til husbehov, bruge en computer.
  • Det er et krav, at du, som minimum, har kørekort kategori B.
  • Hvis du har truckcertifikat og erfaring med maskiner, er det et plus – men ikke et krav


Vi tilbyder dig

  • Et afslappet arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor vi sammen gør en forskel for miljøet
  • Grundig oplæring, så du bliver helt klar til at indgå i driften sammen med dine nye kollegaer
  • Løn efter gældende overenskomst for specialarbejdere ansat under KL
Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.

Ansættelse og arbejdstid
Stillingen er til fastansættelse pr. 1. marts 2026 eller efter aftale. Du vil indgå i et 4-ugers vagtrul med arbejde hver anden weekend.

Arbejdstiden i hverdagene er som udgangspunkt fra klokken 9.45 til 18.15 og i weekenderne fra 09.45 til 16.30.

Dit arbejdssted vil være fordelt på vores tre genbrugspladser i Rebild Kommune.

Løn gives efter kvalifikationer og gældende overenskomst



Interesseret?
Vil du i betragtning til jobbet, så send os en ansøgning senest 29. januar 2026. Samtaler forventes afholdt 5. februar 2026.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steen Bach Jensen på telefon; 2070 8701 eller mail; sbh@nordvaerk.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.



Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6311900d-63c6-4d60-b50c-10a2f226b441

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet