En yderst attraktiv mulighed i et særdeles spændende erhvervsrådgiverjob, der giver dig muligheden for at aktivere dine stærke rådgivningskompetencer i Grønlands førende bank. Her kan du få en oplevelse for livet i en by og et land i rivende udvikling.
GrønlandsBANKEN er på udkig efter en kompetent erhvervsrådgiver, der motiveres af at skabe solide finansielle løsninger og levere rådgivningsydelser i særklasse.
Du får succes i jobbet som erhvervsrådgiver i GrønlandsBANKEN, når du
- Yder rådgivning og skaber løsninger for dine kunder, der bidrager til at indfri bankens mål om at levere Grønlands bedste kundeoplevelse
- Aktiverer dine stærke rådgivningskompetencer og bringer din erfaring i spil, særligt fokuseret på at tilføre erhvervsliv og kunder i bred forstand, strategisk og værdiskabende rådgivning samt stærke finansielle løsninger og samarbejder
- Med din proaktive indstilling og adfærd, bidrager til at skabe solide finansielle løsninger og muligheder for dine kunder, baseret på din rådgivning og initiativer. Du bidrager – med dit gode humør og positive mindset – til teamet, fællesskabet og afdelingens trivsel og udvikling
Hvem er du?
Du er formentlig erhvervsrådgiver i dag og du motiveres af at rådgive dine kunder og udvikle din egen kundeportefølje med et stærkt fokus på kundernes oplevelse. Det taler til dig, at du kommer til at arbejde med nogle af filialens mest spændende og rådgivningskrævende kunder, hvor der er tale om både store, mellemstore og mindre kunder.
Du står på et fagligt stærkt fundament – med en finansiel uddannelse, som du formentlig har suppleret med en HD eller tilsvarende. Og så brænder du for kundekontakt og rådgivning, hvor du – udover dine initiativer til at udvikle egen kundeportefølje, også ønsker at bidrage til at hele rådgiverteamet lykkes i sin rådgivning og kundevendte initiativer.
Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst, og synes også at det er attraktivt, at du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
GrønlandsBANKEN
GrønlandsBANKEN skaber værdi gennem rådgivning og ydelser på det finansielle område til alle borgere i Grønland. Banken er markedsledende og har en betydelig samfundsmæssig rolle og betydning og involverer sig i en lang række initiativer, der bidrager positivt til samfundet, fællesskabet, klimaet etc. – til gavn for Grønland.
I erhvervsafdelingen får du 17 nye kollegaer. Kulturen baserer sig på tillid og det at gøre en forskel, alt sammen med udgangspunkt i bankens værdier – engagerede, ordentlige, kundeorienterede og udviklingsorienterede.
Grønland og lidt om det praktiske
Grønland er et betagende land. Med sin storhed, naturen, mulighederne og kulturen. Og så er Grønland i rivende udvikling, blandt andet med nye lufthavnsbyggerier, der allerede nu har budt på direkte flyforbindelser mellem Nuuk og Danmark.
Der er tale om en attraktiv og vellønnet stilling, hvor ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Grønlands Erhverv og Finansforbundet. Banken kan stille bolig til rådighed med huslejebetaling efter regler fastsat af Grønlands Selvstyre. Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejser og flytning af bohave er efter gældende regler.
Noget for dig?
Second Opinion Recruitment varetager rekrutteringsprocessen for GrønlandsBANKEN. Du er velkommen til at kontakte partner Jørn Ræbild på +45 61 66 76 00 – vi fortæller gerne mere om stillingen, banken og livet i Grønland.
Send os gerne dit CV og/eller din ansøgning – vi har løbende dialog og ansætter, når vi har fundet den rette til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Second Opinion Recruitment, Østre Alle, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a7e81500-6097-4e79-a4de-085dd0c9134a