Bliv en nøglespiller som IT-fagsupporter i Toldstyrelsens serviceteam

dato

Brænder du for at yde en professionel fagteknisk support til bl.a. virksomheder og kolleger i koncernen, der anvender toldsystemerne i Toldstyrelsen?

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med varierede arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor der er mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen jobsituation. Med dette opslag søger vi fire IT-fagsupportere med flair for fagsupport og services til at indgå i Told Teamet.

IT-fagsupport med stort kundefokus
Som IT-fagsupporter i IT-Center for Fagsupport, er du med til at hjælpe brugerne af toldsystemerne med at håndtere deres IT-problemer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres egne kerneopgaver. Din overordnede opgave er at levere en effektiv, kvalificeret og specialiseret IT-fagsupport kombineret med god service.

IT-Center for Fagsupport består af ca. 40 engagerede medarbejdere, der varetager bl.a. 1st og 2nd level support. Brugerne af systemerne er eksterne virksomheder, der henvender sig for hjælp til tekniske udfordringer i forbindelse med toldangivelser m.v. samt interne brugere i Toldstyrelsen. Du kommer til at indgå idet tværfaglige samarbejde med både systemejere, systemleverandører og Toldstyrelsen, det er derfor vigtigt, at du formår at samarbejde på tværs og evner at omstille dig alt efter situationen.

Du kommer til at indgå i et team på i alt 9 personer, der fokuserer på at supportere toldsystemerne i Toldstyrelsen. Teamet er under opbygning i IT-Center for Fagsupport, hvorfor der er mange opgaver, der kræver en struktureret tilgang og stiller store krav til analytiske evner, hvor processer klarlægges, og snitflader mod bl.a. samarbejdspartnere aftales, ligesom der vil være fokus på udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger og dokumentation til internt brug.

Personlige kompetencer

  • Du er serviceminded og sætter en stor ære i god kundebehandling
  • Du er i stand til at oversætte teknisk sprog til alm. sprog for brugeren og omvendt
  • Du er i stand til at forstå brugernes udfordring med fagsystemerne
  • Du mestrer at arbejde struktureret, analytisk og målrettet
  • Du kan analysere processer og optimere ved behov
  • Du er i stand til kort og klart at beskrive henvendelser skriftligt
  • Du er en teamplayer, der tager ansvar og griber bolden
Faglige kompetencer

  • Du har flere års erfaring inden for IT-fagsupport eller har en toldfaglig baggrund
  • Du evner at sætte dig ind i og forstå komplekse systemsammenhænge og deres betydning for et opgaveflow og dertilhørende fejlsøgning
  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som IT-fagsupporter, relevant IT-uddannelse eller en uddannelse indeholdende toldfaglige kompetencer kombineret med IT flair
  • Du har kendskab til ITIL-processer
  • Du har erfaring med udfærdigelse af vejledninger, hvor slutbruger er i fokus og formidlingen er i højsædet
  • Du evner at arbejde med organisatorisk implementering af nyudviklede it-systemer og yde support heraf
Det er afgørende, at du har en stærk serviceprofil, sætter en ære i god service og er god til at kommunikere samtidig med at du tænker optimering af processer.

Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer
Du vil i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen få en arbejdsplads, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer. Du arbejder med egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med.

Vi tilbyder en spændende og travl hverdag, hvor vi som kollegaer arbejder sammen som et team baseret på fælles opgaver og fælles ansvar. Skatteforvaltningens fag-support er samlet i Aalborg. Derfor kan vi tilbyde et bredt fagligt miljø med mange kollegaer. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 22. juni 2026.

Vi afholder samtaler løbende. Der kan indgå logiktest og personanalyse i rekrutteringsprocessen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Annika Birkkjær Nielsen (Annika.Birkkjaer.Nielsen@ufst.dk eller 72 37 09 18) eller funktionsleder Helle Fisker Henriksen på tlf. 72 37 88 10.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt reference.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a7abefed-ee26-464f-89ec-24b7b1e7be96

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler