Bliv en del af patologiafdelingen som lægesekretær i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til fast fuldtidsstilling på Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Har du lyst til et job på en spændende afdeling, hvor du får mulighed for at arbejde med alle organområder og hvor det tværfaglige samarbejde med såvel kolleger som samarbejdspartnere fylder en stor del af hverdagen? Så har du muligheden nu. Vores kollega gennem mange år er gået på pension og vi søger derfor en kollega til sekretariatet på Patologiafdelingen. Stillingen er ledig fra d. 1. januar 2025 eller efter aftale og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Om Patologiafdelingen
Patologiafdelingen betjener de regionale hospitaler samt praktiserende læger, speciallæger og tandlæger med lægelige diagnoser baseret på undersøgelser af organer, væv og celler. De væsentligste opgaver i afdelingen er diagnostik af kræftsygdomme, diagnostik af ikke-kræftsygdomme, screeningsundersøgelser og obduktioner.
På afdelingen er vi ca. 120 medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper. Du bliver en del af et sekretariat på 8 lægesekretærer samt en lægesekretær ansat i fleksjob.

Arbejdsopgaver
Din arbejdsplads bliver et velfungerende sekretariat, hvor arbejdsopgaverne relaterer sig til mange forskellige specialer, og vi samarbejder på tværs af afsnit og afdelinger med stort fokus på det gode patientforløb. Vi har et tæt og godt samarbejde med de andre faggrupper på afdelingen og er ofte i kontakt med vores eksterne samarbejdspartnere. Vi sørger i fællesskab for, at du får en grundig introduktion til arbejdsopgaverne i sekretariatet og du vil blive introduceret til Patologiafdelingens forskellige laboratorier, så du får en helhedsforståelse for prøvens gang.

Vores fællesopgaver omfatter bl.a. afskrivning af diktater, håndtering af forespørgsler fra rekvirenter, ekspedition af henvendelser i afdelingspostkasse samt arkivering af objektglas med vævssnit til mikroskopi.  Vi bruger talegenkendelse på stor en del af vores diktater, og vi er i bund med skrivning de fleste dage. Vi er hver især tilknyttet et eller flere organområder, hvor vi bl.a. har ansvaret for forberedelse til diverse konferencer, som planlægges i samarbejde med de kliniske afdelinger. Efter oplæring vil du få ansvaret for eget organområde og vil efter interesse få del i de mange specialopgaver, der ligger i sekretariatet. For hver uge laves et arbejdsskema, hvor vi på skift har dage med tid til fordybelse i vores specialopgaver.

Vi søger en kollega der:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator – et ufravigeligt krav
  • Er ansvarsbevidst, arbejder selvstændigt og er fagligt stærk
  • Byder ind med en stabil arbejdsindsats i et sekretariat med højt til loftet og frihed under ansvar
  • Har gode IT-kundskaber samt kendskab til de IT-systemer, som hospitalet anvender (f.eks. NordEPJ og Office-pakken). Kendskab til Patologisystemet vil være en fordel, men er ikke et krav
  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde og kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Er fleksibel og omstillingsparat, da det ofte er nødvendigt at ændre på arbejdsgange og opgaver

Arbejdstid:
Vores arbejdstid ligger som udgangspunkt i tidsrummet 7.30-17.00 på hverdage. Mødetiderne er planlagt i et 7-ugers rul, hvor vi på skift dækker de lange vagter og har fri hver 7. fredag. Der er mulighed for fleksibel arbejdstid, og vi har intet vagtarbejde.

Vi forventer udflytning til Hospitalsbyen i Aalborg Øst i løbet af oktober 2025, hvorfor dette som en selvfølge er et fokusområde den kommende tid. 

Har du lyst til at vide mere om Patologiafdelingen, kan du læse mere her
http://www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Patologisk-Institut

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Jette Christensen på jech@rn.dk eller 9766 5266.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47 eller 48.  

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Ladegårdsgade 3, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138684

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet