Bliv en del af Nordværks kranteam og bidrag til den grønne omstilling i Aalborg Kommune

dato

Brænder du for det gode kollegaskab, den høje service og det gode arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi mangler til vores kranteam i Nordværk.



OM JOBBET
Du vil indgå i et team, som indsamler mad-/restaffald, glas, plast/metal/drikkekartoner og pap/papir i henholdsvis vippecontainere, kuber, delvist og fuldt nedgravede containere samt asbestaffald og stort affald i vores bestillerordninger. Teamet består af i alt 14 medarbejdere inkl. dig, hvor alle har fokus på det gode arbejdsmiljø, sikkerhed og høj service.

Du vil få ansvaret for tømning af pap/papir i kuber og delvis nedgravede containere i hele Aalborg Kommune. Det vil bl.a. være din opgave at sikre vedligeholdelse og optimering af egen rute, altid med et blik på bæredygtighed og høj service.

Jobbet indebærer brug af digitale programmer, f.eks. rute-/containerlogistik, elektronisk driftshåndbog, adgang til din vagtplan mm. Derfor kræves det, at du har IT-kendskab på brugerniveau.


Krav til jobbet:

  • Stort kørekort til lastbil (C)
  • Gyldigt EU-bevis og Førerkort
  • Krancertifikat
  • IT-kendskab på brugerniveau


Det er en fordel, men ikke et krav, at du:

  • Har erfaring som kranfører
  • Har Vejgodstransportuddannelsen

OM DIG

Som ansat i Nordværk I/S indgår du i en organisation, hvor alle skal gøre sig umage i at efterleve værdierne: Ordentlighed, Samarbejde, Faglighed og Bæredygtighed. Du indgår også i en organisation, der har visionen om at være Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner på affalds- og energiområdet.


Vi har derfor følgende forventninger til dig:

  • Du formår at yde en høj service for afdelingens kunder og samarbejdspartnere
  • Du formår at føre en god og konstruktiv dialog
  • Du formår at indgå i et team, hvor det sociale og samarbejdet vægtes højt
  • Du kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og initiativrig
  • Du har en positiv og fleksibel tilgang til opgaveløsningen
  • Du har lyst til at engagere dig fagligt i virksomheden

VI TILBYDER
En god arbejdsplads, som er baseret på tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling. Vi vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø højt. Vi er en dynamisk virksomhed i rivende udvikling inden for grøn omstilling, bæredygtighed og digitalisering.

Derudover tilbyder vi:

  • Grundig oplæring, så du er tryg i opgaveløsningen
  • Mulighed for kompetenceudvikling i form af uddannelsesforløb
  • Uformel omgangstone og gode kolleger
  • Sundhedsordning


Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Mødetid er mandag til torsdag kl. 06.00 – 14.00 og fredag kl. 06:00 – 13:30.

Mødested: Over Bækken 2, 9000 Aalborg

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale.

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2025. Samtaler afholdes tirsdag den 27. maj 2025.



Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at klikke på "Søg stillingen", udfylde formularen og vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelle bilag eller uddannelsesbeviser.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder, Chenet Jensen, på telefon 2520 4948.


Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b5f6b32f-390e-47fa-acd3-e05952188c94

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook