Bliv en del af BOXITs B2C containerafdeling med fokus på kundeservice og ordrehåndtering

dato

Grundet en teknisk fejl hos os er de tidligere indsendte ansøgninger til denne stilling desværre gået tabt. Vi opfordrer derfor alle, der fortsat er interesserede i stillingen, til at gensende deres ansøgning.
Vi beklager ulejligheden og sætter stor pris på jeres forståelse. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Vi leder efter dig der motiveres af at arbejde med private kunder og ordrehåndtering på B2C markedet

Her hos BOXIT er vi en flok dedikerede medarbejdere, der i fælles flok løfter alle de opgaver, som flere forretningsben fører med sig. Som medarbejder i vores privatudlejning kommer du til at indgå i dette fællesskab med forskelligartede opgaver i vores B2C containerafdeling.

BOXIT er en danskejet koncern, som er førende indenfor vores forretningsområder, hvor vi med vores 13.000 depotrum, 7.000 containere og adskillige erhvervslejemål har en stærk position på det danske marked. Vi går en spændende fremtid i møde med store vækstplaner i de kommende år.

Vores medarbejdere fordeler sig over flere lokationer i hele landet. De fleste af os holder til i Aalborg, tæt på midtbyen og motorvejen, hvilket du også kommer til. Vi har et lækkert nyt kontormiljø med byens flotteste udsigt.

Varierende opgaver og ansvar med stor grad af medbestemmelse

I øjeblikket er vi midt i en transformation med implementering af nye værktøjer og markeder. Mange af disse tiltag har afsæt i vores stigende containerflåde.

Vi vækster i vores containerafdeling og lige nu har vi brug for en medarbejder til vores team i privatafdelingen.

Følgende er eksempler på arbejdsopgaver:

  • Kundeservice i forhold til udlejning af containere til danske kunder.
  • Afdække kundernes behov og sikre en god kundeoplevelse.
  • Administrative opgaver i forbindelse med udlejning af container.
  • Ordrebehandling fra første kontakt til processen er afsluttet.
  • Diverse ad-hoc opgaver.

Som ovenstående indikerer, vil dine arbejdsområder spænde bredt, dog primært med afsæt i vores danske privatkunder. Der er gode udviklingsmuligheder såvel personligt som fagligt. Du kommer til at referere til Trine, som er afdelingsleder i vores B2C containerafdeling.

Vi forestiller os at følgende passer på dig

Givetvis er du erfaren indenfor salg og ekspedition af kunder, både telefonisk og skriftligt og har prøvet noget lignende i dit arbejdsliv – eller også drives du af lysten til at lære.

Du har formentlig følgende med i bagagen:

  • Behersker dansk i skrift og tale.
  • En dygtig sælger, som ser en ære i at yde en god kundeservice.
  • Gode generelle IT-kundskaber og gerne erfaring med Navision.
  • Du arbejder selvstændigt og engageret.

Som person vægter du ordentlighed og troværdighed højt. Du motiveres af at lukke ordrer, som bringer din selvstændighed i spil. Vi har brug for, at du også kan arbejde med detaljen, som gør at vi lykkes med opgaven. Vi søger en teamplayer, der ønsker at blive en del af vores ambitiøse hold med 7 kollegaer i afdelingen og deltage såvel fagligt som socialt.

Vi tilbyder lidt mere end et spændende job

Din arbejdsglæde betyder meget for os, og vi gør os umage med at skabe gode rammer, så vores medarbejdere har en god hverdag.

Du får dette som en del af din hverdag, hvis du arbejder hos os:

  • Et job i en solid virksomhed, hvor vi er stolte af vores høje medarbejderanciennitet.
  • Et job i en agil virksomhed, som giver en afvekslende og dynamisk hverdag.
  • Et engageret team af dygtige kolleger, hvor vi i samlet flok bidrager til vores succes.
  • En nærværende ledelse.
  • Nye flotte lokaler, hvor der er god plads i vores åbne kontorlandskab.
  • Kantineordning, også med frugt og kaffe.
  • Massageordning.

Vi har travlt her hos BOXIT og vi arbejder koncentreret og ambitiøst, men vi finder også tid og plads til sociale aktiviteter i, og på tværs af, afdelingerne. Vi tilbyder frihed under ansvar, og et job i en virksomhed hvor vi ønsker, at work-life balance er højeste fokus.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt et CV til os via linket i højre side. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, men behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst afdelingsleder Trine Hinrup på 81 45 14 51.

BOXIT Container er en ekspanderende afdeling af BOXIT. Afdelingen udlejer, sælger og specialopbygger skibscontainere til privat- og erhvervskunder. Derudover udlejer BOXIT depotrum efter self-storage princippet til privat- og erhvervskunder på 11 lokationer i Jylland og på Fyn. På enkelte af disse lokationer har vi kontorhoteller, hvorfra der udlejes kontorer til mindre virksomheder. I vores koncern beskæftiger vi ca. 85 dygtige og velkvalificerede medarbejdere.

Se mere på www.boxit.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Escot Fast Ejendom / BOXIT, Adelgade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/860cd286-f1bd-473a-865e-ea45e27120e5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet