Bliv en del af Aalborg Kommunes grønne omstilling som serviceorienteret medarbejder

dato

I 2025 introducerer Aalborg Kommune genbrugscontainere til over 5000 sommerhuse. For at sikre en god start på ordningen, søger vi servicemindede medarbejdere, der vil hjælpe med at levere de nødvendige materialer til husstande. Undervejs i din ansættelse, nærmere bestemt fra uge 25, vil du overgå til at være ferieafløser i vores indsamlingsordning i sommerferieperioden.

Er du en teamspiller med sans for god service, og har du lyst til at bidrage til Aalborg Kommunes ambitioner om en grønnere fremtid gennem forbedret affaldshåndtering og ressourceudnyttelse? Så kan det være dig, vi leder efter!


Om jobbet

Vi er hos Nordværk I/S klar til at byde dig velkommen som en del af vores spændende projekt. Vi søger et team på ca. 12 nye engagerede medarbejdere i perioden fra den 1. marts 2025 til og med den 22. august 2025.

På en typisk arbejdsdag kan du bl.a. varetage opgaver som:

  • Samling og klargøring af 240L genbrugscontainere
  • Påsætning af piktogrammer på genbrugscontainere
  • Pakning og klargøring af lastbil
  • Distribution 240L genbrugscontainere
  • Kommunikation med kommunens borgere i forbindelse med udlevering af containeren.
  • Ferieafløser til indsamling
Om dig
Du vil indgå i en travl hverdag, hvor der kan forekomme opgaver over alt i afdelingen. Derudover forventer vi, at:

  • Du er servicemindet og god til at samarbejde
  • Du er ærlig, omgængelig, har gå-på-mod og kan arbejde selvstændigt
  • Du er hjælpsom
  • Du kan bevare smilet og serviceniveauet, når arbejdsdagen indimellem bliver hektisk
  • Du taler og læser dansk
  • Du har kendskab til PC og IT på brugerniveau
Det er en fordel men ikke et krav, at du har:

  • Kørekort kategori C
  • Kørekort kategori C/E
  • Kran 8-30 tm
  • ADR-bevis
Vi kan tilbyde
En dynamisk virksomhed i rivende udvikling inden for grøn omstilling, bæredygtighed og digitalisering, som er baseret på tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling. Du får engagerede og kompetente kolleger, som bidrager til et positivt og godt arbejdsmiljø. Så er du klar til at køre med på en spændende rejse sammen med os, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.



Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der gives løn efter gældende overenskomst.

Stillingen er på Over Bækken 2, 9000 Aalborg, med udkørsel herfra.

Vi arbejder i tidsrummet fra kl. 06.00 til 14.00 mandag-torsdag og fredag 06.00-13.30.

Stillingen er tidsbegrænset i perioden fra den 1. marts 2025 til og med den 22. august 2025. Der er mulighed for fastansættelse herefter.



Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Klaus Hansen på telefon: 25204932

Driftsansvarlig Ernst Skov Larsen på telefon: 25204930.

Ansøgningsfristen er søndag den 9. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 7-8.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge.



Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 550 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Over Bækken, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/de6daaa9-866f-48a4-be2d-5afd169267a7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook