Brænder du for at gøre en forskel i unges liv? Har du en stærk pædagogisk eller psykologisk baggrund og erfaring med coaching? Så er du måske vores nye elevcoach.
Vi søger en engageret og samarbejdsorienteret elevcoach, der i tæt makkerskab med en kollega skal varetage den coachende indsats for alle skolens elever – på tværs af vores adresser i Aalborg og Nørresundby. Du bliver en central aktør i arbejdet med at styrke trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever, med et særligt fokus på det tværfaglige samarbejde og et ressourceorienteret blik på den enkelte.
Om stillingen
Som elevcoach får du en nøglerolle i vores samlede trivselstilbud. Du skal:
- Varetage samtaler og coachingforløb med elever på alle skolens afdelinger.
- Arbejde proaktivt med at identificere og styrke elevernes deltagelsesmuligheder gennem et ressourcefokuseret perspektiv.
- Indgå i tværgående trivselsindsatser og arbejde med aktuelle elevproblematikker.
- Skabe og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper og personale.
Vi forestiller os, at du har:
- En pædagogisk eller psykologisk uddannelsesbaggrund.
- Erfaring med samtaleforløb og coaching, gerne i en skole- eller ungdomsrelateret kontekst.
- God organisatorisk forståelse og lyst til at tænke nyt i udviklingen af trivselstilbud.
- Personlig robusthed og evne til at skabe tillidsfulde relationer på tværs af fagligheder.
- Kørekort og adgang til egen bil, da stillingen indebærer transport mellem skolens adresser.
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for unge i deres hverdag.
- Et fagligt stærkt miljø med mulighed for sparring og udvikling.
- En arbejdsplads med høj grad af tillid, engagement og samarbejde.
- En formålsdrevet organisation, der arbejder aktivt med medledelse og udvikling.
Du kan læse mere om Techcollege her.
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om fast stilling på fuld tid, 37 timer pr. uge.
Løn, pension og ansættelsesforhold følger Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger. Til stillingerne er knyttet en prøvetid på to år i henhold til bestemmelserne i ansættelsesbekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat den 1. august 2025 eller efter aftale.
Ansøgning
Når du søger, vil vi gerne læse, hvordan du konkret vil arbejde med elevtrivsel i et samarbejde på tværs af faggrupper, hvor din rolle er faciliterende og engagerende.
Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du får mulighed for at vedhæfte din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter. Når du har uploaded din ansøgning, modtager du en bekræftelsesmail.
Ansøgningsfristen er søndag d. 1. juni 2025 kl. 12:00 middag.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 11. juni eller torsdag den 12. juni.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Eva Kanstrup-Smith på tlf. 25266835 eller på evka@techcollege.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7fda0071-694b-4be2-bb79-6fbbb47136d5