Bliv driftsansvarlig for energianlæg i Aalborg og bidrag til grøn omstilling

dato

Er du god til at skabe overblik og få hverdagen i driften til at hænge sammen? Trives du med at være tæt på både kolleger og drift og bidrage til koordinering og opfølgning i en hverdag, hvor tingene ikke altid går som planlagt? Så er du måske vores nye driftsansvarlige.

På Energianlæg Aalborg bortskaffer vi hvert år store mængder affald, som omdannes til fjernvarme og el. Anlægget er afhængigt af en stabil og sikker drift døgnet rundt, og som driftsansvarlig er du med til at sikre, at hverdagen fungerer glat i samarbejde med drift, vedligehold og ledelse.

Da vores nuværende driftsansvarlige har fået nye interne muligheder, søger vi en ny kollega, som har lyst til at tage stafetten videre og blive en vigtig del af den daglige drift på anlægget.


Om jobbet

Som driftsansvarlig får du et fagligt ansvar for driftsteamet i den daglige drift og bliver nøgleperson i at skabe overblik, prioritering og fremdrift. Du arbejder tæt sammen med afdelingslederen, som du fungerer som stedfortræder for ved dennes fravær.

Du får en rolle med både ansvar og indflydelse, hvor du er med til at sikre, at driften fungerer effektivt, sikkert og i overensstemmelse med gældende krav.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • Tage fagligt ansvar for den daglige drift i tæt samarbejde med afdelingslederen og sikre prioritering og opfølgning på opgaver i driftsteamet
  • Sikre koordinering og sammenhæng mellem kontrolrum, drift og vedligehold
  • Håndtere og følge op på driftsmæssige problemstillinger samt bidrage aktivt ved akutte driftsudfordringer
  • Indgå i løbende teknisk sparring med drift og vedligehold
  • Bidrage til planlægning og gennemførelse af anlægsstop, revisioner og optimeringstiltag
  • Bidrage aktivt til et sikkert arbejdsmiljø, bl.a. ved at sikre, at procedurer, sikkerhedsinstruktioner og arbejdstilladelser er opdaterede
  • Medvirke til overholdelse af miljøkrav herunder opfølgning på emissionsdata og indberetninger
  • Koordinere samarbejde med interne funktioner og eksterne leverandører
  • Koordinere drift og vedligehold af SRO-systemet i samarbejde med relevante kolleger
  • Bidrage med faglige input til budget, planlægning og løbende forbedringer
Om dig

For at lykkes i rollen har du teknisk forståelse og lyst til at koordinere, skabe struktur og være tæt på driften. Du arbejder godt i en hverdag med både planlagte opgaver og situationer, der kræver hurtig reaktion, og du trives i samarbejdet på tværs af fagligheder. Vi forventer, at du har en relevant teknisk baggrund, fx som maskinmester, med relevant driftserfaring.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er en tydelig kommunikator på tværs af fagligheder og evner at tage fagligt ansvar og sætte retning i hverdagen
  • Er samarbejdsorienteret, arbejder struktureret og følger opgaver helt i mål
  • Trives i en hverdag med både planlagte og akutte opgaver
  • Er løsningsorienteret og handlekraftig, når driften udfordres
  • Har god IT-forståelse og interesse for drifts- og dokumentationssystemer
  • Har en sikkerhedsbevidst tilgang til arbejdet i et teknisk højrisikomiljø
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har:

  • Erfaring med SRO-anlæg eller proces-/forbrændingsteknik
  • Kedelpassercertifikat
  • Kendskab til arbejdsmiljø og energiproduktion
  • Erfaring med koordinering af eksterne leverandører
  • Kendskab til Office-pakken og evt. Sertica
Vi tilbyder

Du bliver en del af et fagligt stærkt team i en afdeling med i alt 40 engagerede kolleger, hvoraf 22 er i driftsteamet. Hos os er sikkerhed, samarbejde og kvalitet i opgaveløsningen et fælles fokus, og du bliver en del af et miljø med høj faglighed, uformel omgangstone og en stærk kollegial opbakning.

Vi har mange erfarne medarbejdere, der gerne deler ud af deres store viden, og der er derfor rig mulighed for at lære og sparre med tætte kolleger. Samtidig værdsætter vi nye perspektiver og erfaringer, som er med til at udvikle vores arbejde og skabe fremdrift. Som driftsansvarlig får du derfor reel indflydelse på, hvordan opgaver prioriteres og løses i dagligdagen, og rollen giver dig mulighed for at kombinere koordinering, teknisk sparring og en funktion, hvor du har fingeren på pulsen i driften.

Vores organisation er i udvikling, hvor vi løbende forbedrer processer og samarbejde. Vi arbejder ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.


Løn og ansættelsesforhold

  • Forventet opstart: 1. juni 2026
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst
Interesseret?

Så send os din ansøgning og CV inden fristen d. 15. april 2026. Vi glæder os til at modtage den.

Efter ansøgningsfristen indkalder vi kandidater til samtale. Vi afholder to samtalerunder d. 22. og 27. april, hvor kandidater til anden samtale skal besvare en personprofilanalyse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikael Vinther Christensen på tlf.: +45 25406835 eller mail: mvc@nordvaerk.dk

Bemærk, at ansøgninger ikke modtages pr. mail.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.


Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger over 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e2c5255d-95f3-43a8-b7bf-1562c2c73a7e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet