Bliv digital content creator hos Techcollege i et spændende barselsvikariat

dato

Vi leder efter en Digital Content Creator.

En, der kan producere content, der bliver set, læst og delt.
Og som selv opsøger de gode historier, og får dem fortalt.

Hvis du kan se dig selv i sådan en rolle, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Vi tilbyder et 1-årigt barselsvikariat fra august 2026 til og med juli 2027 på 37 timer hos Techcollege.

Det her skal du lave

Du bliver en central del af vores marketingindsats, hvor vi arbejder målrettet for, at flere aktivt vælger Techcollege. Det gælder både for dem, der kommer direkte fra grundskolen, søger en gymnasial vej, eller er i job og har brug for ny viden gennem kurser og efteruddannelse.

Vi skaber synlighed ved at fortælle de mange gode historier fra hele organisationen og ved at sætte vores uddannelser og fagligheder i spil over for omverdenen. På den måde øger vi kendskabet til Techcollege og sikrer, at flere ser os som et aktivt tilvalg, hvor end de er i livet.

Du er med til at drive indsatsen ved at nå ud til potentielle elever, kursister og samarbejdspartnere med relevant og engagerende indhold på tværs af vores kanaler.

Nogle dage filmer og redigerer du. Andre dage skriver du. Og nogle dage gør du begge dele og får en ny idé undervejs.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Produktion og redigering af video (vi arbejder i CapCut)

  • Udvikling af content til SoMe, web og kampagner

  • Planlægning og eksekvering af e-mailmarketing i ActiveCampaign (nyhedsbreve og flows)

  • Idéudvikling af content, der rammer vores målgrupper

  • Opsøgende arbejde i organisationen, hvor du selv finder de gode historier

  • Samarbejde med undervisere, elever og kollegaer på tværs af Techcollege

  • Spotte SoMe trends og omsætte dem til indhold, der faktisk bliver set

Hvem er du?

Du er typen, der ikke venter på, at opgaverne lander, og som har det fint med selv at tage første skridt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende

  • Har erfaring med video, både optagelse og redigering, gerne i CapCut

  • Har arbejdet med e-mailmarketing og kender til ActiveCampaign

  • Trives i en opsøgende rolle og hviler godt i dig selv

For hos os kræver det lidt mod.
Ikke sådan “stå på en scene”-mod, men den slags hvor du tør prikke folk på skulderen og få dem med på din idé.

Det kan fx være, at du:

  • får en travl kollega til at afsætte fem minutter

  • får en elev til at sige ja til at være med i en video

  • finder den gode historie hos en kursusdeltager eller underviser

Derudover:

  • Har du en god digital forståelse og kan spotte SoMe trends

  • Har du erfaring med contentproduktion fra studie, job eller fritid

  • Og du kan skrive klart og målrettet, når det er nødvendigt

Du bliver en del af

Et team bestående af 11 kollegaer i Kommunikation og Marketing, hvor vi spænder bredt, fra content og design til events og koordinering.

Vi går op i vores faglighed, men også i at have det godt, mens vi er her. Du kan se frem til:

  • Teamdage med oplæg, virksomhedsbesøg og netværk.

  • Sparring i hverdagen og plads til idéer. Hellere en halv idé sagt højt end en god idé, der aldrig blev delt.

  • Fredagsbrød. Det bliver taget seriøst. Ikke højtideligt. Men seriøst.

Du får en grundig onboarding, der hjælper dig godt i gang med både opgaverne og med at finde rundt, samtidig med at du bliver vist de vigtigste steder (inklusive hvor event gemmer snolderet på lageret).

Om Techcollege

Techcollege samler erhvervsuddannelser, gymnasium og efter- og videreuddannelse ét sted. Det betyder, at vi arbejder med uddannelse gennem hele livet, fra de første skridt efter grundskolen til opkvalificering senere i arbejdslivet.

Vi uddanner elever til fag, der er efterspurgte.

Vi giver unge et solidt afsæt gennem vores gymnasium.

Og vi hjælper virksomheder og medarbejdere med at holde trit med udviklingen gennem målrettede kurser og efteruddannelse.

Praktisk

  • Ansættelse: 1-årigt barselsvikariat fra den 1. august 2026 til den 31. juli 2027 på 37 timer pr. uge.

  • Arbejdssted: Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg

  • Fleksibilitet: Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening

  • Løn og ansættelsesvilkår: Fastsættes i henhold til gældende relevant overenskomst afhængigt af uddannelse og kvalifikationer, herunder Overenskomst for akademikere i staten eller Overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Vi har aktiviteter på flere adresser, så kørekort er nødvendigt.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: mandag den 8. juni 2026.

Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst på siden. Du vil modtage en bekræftelsesmail, når du har indsendt din ansøgning. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 15. juni 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Marketing- og kommunikationschef Karina Harbo, på mail kaha@techcollege.dk eller telefon 2526 6132.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Techcollege, Øster Uttrup Vej, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b4ff76ce-0ce6-481b-8b88-ffe3911da00d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet