Bliv butikmedarbejder i ny genbrugsbutik i Aalborg og gør en forskel for miljøet

dato

Brænder du for genbrugstanken, kan du finde guldet i mængderne og er du klar på at tage arbejdshandskerne på? Så er du måske vores nye kollega.

Nordværk slår i efteråret dørene op til ny genbrugsbutik i Aalborg, og vi forventer at få travlt med at formidle genbrugsguld fra genbrugspladserne i Aalborg til glade kunder. Til sammenligning har vi i forvejen en butik i Hjørring, som dagligt har ca. 450 kunder igennem butikken. Som butikdsmedarbejder får du en vigtig opgave i at sortere, afprøve, prismærke og sælge alle de varer, vi hver eneste dag får ind fra vores genbrugspladser. Alt sammen til gavn for miljøet og cirkulær økonomi.

Stillingen er i første omgang for ét år med mulighed for forlængelse.


Dine primære arbejdsopgaver

  • Vurdere, sortere og klargøre de modtagne genbrugsvarer
  • Fylde varer ind, prismærke og gøre butik klar til åbning, så de fremstår salgsklare
  • Tømme containere med truck, så truckcertifikat vil være en fordel, men ikke et krav
  • Hjælpe, servicere og ekspedere kunder
  • Rydde op og holde rent
Vi søger en kollega, der:

  • Kan arbejde praktisk, fysisk, effektivt og selvstændigt
  • Ser potentialet i, at så mange materialer som muligt får nyt liv og bliver genbrugt
  • Har et godt overblik og kan holde fokus, selv i pressede situationer
  • Ved hvor vigtigt det er, at genbrugsbutikken altid er spændende at besøge for vores kunder – og du kommer gerne med idéer og initiativ til, hvordan vi kan udvikle os
  • Er fleksibel
Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring fra butik og lager eller blot flair for salg, service og kundekontakt.


Vi tilbyder

  • Alsidige opgaver med plads til initiativ og indflydelse på egen arbejdsdag
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger, der ligesom dig brænder for genbrug
  • Et job, hvor du hver dag sammen med dine kollegaer gør en forskel for miljøet
Vi er en arbejdsplads med et stærkt værdigrundlag. Vi arbejder ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. Hos Nordværk afspejler værdierne sig i hverdagen og i måden, vi møder hinanden og løser opgaver på. Derfor lægger vi vægt på, at du som ansøger kan se dig selv i, og har lyst til at efterleve, vores værdier i praksis.


Løn og ansættelsesvilkår

  • Ansættelse pr. 1. september 2026 eller snarest muligt derefter
  • Stillingen er på 37 timer om ugen, fordelt på hverdage (i tidsrummet kl. 7-18) og weekendarbejde i forventeligt hver 3. weekend (kl. 7-13.30)
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Lundeborgvej 21, 9220 Aalborg Øst
Interesseret?

Så send os din ansøgning inden fristen den 2. august 2026. Vi glæder os til at modtage den!

Efter ansøgningsfristen indkalder vi kandidater til samtaler, som vi forventer at afholde den 11. august 2026.

Ved spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Borgernært Genbrug Kasper Silius Larsen på ksi@nordvaerk.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.


Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/507ad62c-84d5-408f-bc03-1f064876999d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler