Vil du være med til at sikre Nordjylland mod fremtidens brandrisici?
Nordjyllands Beredskab søger en engageret og fagligt stærk brandtekniker med enten kemisk baggrund eller erfaring med procesanlæg. Vi tilpasser stillingen efter din profil – og tilbyder et job med stor variation, faglig dybde og mulighed for at gøre en reel forskel.
Kemisk baggrund eller erfaring med procesanlæg
Er du nysgerrig og lidt nørdet på kemi eller procesanlæg, så kan du blive en nøglespiller i vores arbejde med risikovirksomheder under Seveso-direktivet – et område i hastig udvikling i takt med den grønne omstilling, der sker i Nordjylland.
Du kommer primært til at arbejde med myndighedsbehandling og tilsyn af:
BESS (Battery Energy Storage Systems) i industri og infrastruktur -
Power-to-X-anlæg – grøn elektricitet til andre former for energi og brændstoffer
Brintproduktion og -lagring
Gasproduktion og gasoplag
Oplag og produktion af brandfarlige og brændbare væsker
Uanset om du kommer med en kemisk baggrund eller erfaring med procesanlæg, bliver du grundigt klædt på til opgaven, som vi ved ingen kan bestride fra første dag. Du får oplæring og støtte fra en erfaren mentor, og du bliver en del af et uformelt og fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde og vidensdeling er i centrum.
Stillingen indebærer også, at du på et tidspunkt kan indgå i indsatsledervagten og bidrager til den operative del af beredskabet.
I det daglige refererer du til lederen af den forebyggende afdeling.
Om afdelingen
Den forebyggende afdeling består af 23 engagerede brandteknikere, der løser en bred vifte af opgaver for Nordjyllands 11 ejerkommuner. Vi arbejder med både myndighedsopgaver, sagsbehandling og rådgivning – og samarbejder tæt med borgere, virksomheder og myndigheder.
Vi beskæftiger os bl.a. med:
Fyrværkeri (professionelt og konsum)
Brandsyn (4.500 objekter)
Taktisk forebyggelse (kampagner, temadage, fyraftensmøder)
Tekniske forskrifter for gas, brændbare væsker og oplag
Risikovirksomheder med særlige brandfareforhold og risici
Myndighedsbehandling af indsatstaktisk og utraditionelle løsninger
Nedbringelse af blinde alarmer fra ABA-anlæg
Certificeret brandrådgivning
Operativ planlægning ved komplekst byggeri
Bygherrerådgivning ved indkøb af aktive brand- og sikringsanlæg
Du bliver en del af Team Byg, som holder til på Station Aalborg, Thomas Boss Gade 6. Her arbejder 13 af afdelingens 23 medarbejdere – primært med baggrund som bygningskonstruktører, ingeniører eller el-teknisk specialisering.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet kemiker, ingeniør, maskinmester eller har en anden relevant teknisk baggrund. Du har måske erfaring fra beredskab eller rådgiverbranchen – og har enten brandteknisk efteruddannelse eller lyst til at tage den.
Det er ikke et krav, at du har en Master i Brand, CFPA eller beredskabsfaglige uddannelser – men du skal være indstillet på at gennemføre relevant uddannelse, herunder indsatslederuddannelsen. På sigt vil du indgå i indsatsledervagten i ét af vores fire områder: Vendsyssel, Thy/Mors, Himmerland eller Aalborg – afhængig af din bopæl.
Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationen hemmelig – og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.
Generelle vilkår og goder
Fuldtidsstilling (37 timer)
Løn efter gældende overenskomst og forhandling
Tiltrædelse: 1. december 2025 eller snarest derefter
Arbejdssted: Station Aalborg, Thomas Boss Gade 6
Kantineordning, fleksibel arbejdstid, pensionsordning
Fri uniform og adgang til motionscenter
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anders Brosbøl, leder i den forebyggende afdeling, på mail annb@nobr.dk eller på tlf. 25 66 12 12.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 43 og 44.
Om Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab er et af landets største beredskaber med ansvar for ca. 590.000 nordjyder fordelt på knap 7.900 km2. Et ansvar vi tager meget seriøst og løser på tværs af alle vores afdelinger i Nordjyllands Beredskab. Vi kører til brand- og redningsopgaver fra 36 stationer, fordelt i 11 nordjyske kommuner, hvoraf de 32 stationer betjenes af Falck.
Nordjyllands Beredskab varetager samtidig en bred pallette af serviceopgaver, som f.eks. flytteservice, nøgleservice, værksted, tyveri- og brandalarmering. Ligesom Nordjyllands Beredskabs Kursuscenter også tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser. Nordjyllands Beredskabs Vagtcentral varetager ikke alene opgaver for det operative område, men også opgaver der er tilknyttet serviceområdet.
Et stort antal af arbejdsopgaver vi ikke kunne løse uden Nordjyllands Beredskabs ca. 170 fuldtidsansatte, 97 deltidsansatte, samt 235 frivillige. Læs mere om os på www.nordjyllandsberedskab.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordjyllands Beredskab I/S, Thomas Boss Gade, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4bbf8634-df8a-4a1e-9904-c67530d45e91