Kan du se dig selv som fagansvarlig for drift og optimering af afdelingen for Intern Support, og være med til at yde og sikre faglig og teknisk support i den daglige og langsigtede drift af alle vores genbrugspladser i Nordværk? Så er det dig, vi mangler i vores team!
Om jobbet
Du vil sammen med et team af afdelingsledere, kollegaer i teamet af fag- og driftsansvarlige samt medarbejdere på genbrugspladserne spille en vigtig rolle i at sikre stabil og sikker drift af genbrugspladserne.
Som tværgående fagansvarlig bliver dit ansvarsområde at arbejde på tværs af alle Nordværks genbrugspladser i alle ejerkommunerne med henblik på nedenstående arbejdsopgaver.
Nogle dage står på planlægning, møder og koordinering, mens andre dage handler om at være ude på pladserne og finde praktiske løsninger i fællesskab og møde mennesker på alle niveauer, herunder medarbejdere, kolleger, ledelse, leverandører og samarbejdspartnere. Det kræver både teknisk indsigt, struktur og et godt menneske-kendskab.
Ansvarsområder
- Yde faglig og teknisk support til genbrugspladserne
- Definere, dokumentere og implementere standardarbejdsgange på tværs af pladserne
- Støtte til driftsledelsen: Assisterende funktion i samarbejde med ledelsen, f.eks. udarbejdelse af projektplaner, beslutningsnotater, mødereferater m.m.
- Drive eller bidrage som faglig ressource i udviklingsaktiviteter
- Sikre udvælgelse af de mest velegnede leverandører af teknisk udstyr og forestå kontakten med disse
- Sikre vidensdeling og koordinering internt blandt fag- og driftsansvarlige, så opgaver fordeles på fornuftigt vis, og pladserne oplever ensartet og kompetent support
- Sikre system for egenkontrol på genbrugspladserne
- Holde sig ajour med faglige og tekniske aspekter af branchen
- Vedligeholde netværk med interessenter som aftagere og andre aktører i branchen
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller erhvervserfaring, der kvalificerer dig til stillingen. Måske er du uddannet håndværker med flair for IT og med en relevant overbygning, eller har anden relevant erfaring inden for drift, teknisk support eller affaldshåndtering. Du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, og du er engageret i at skabe resultater og sikre høj kvalitet i arbejdet.
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
- Du har kendskab til projektledelse – gerne fra en lignede stilling, men branchekendskab er ikke en forudsætning.
- Du har gode IT-kompetencer og kan som minimum anvende programmerne i Office 365, herunder Outlook, Word og Excel. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at bruge et IT-system til certificering.
- Det er et krav, at du har kørekort til minimum kategori B, og har egen bil til rådighed, så du kan møde ind på de forskellige genbrugspladser efter behov.
Bliver du ansat hos os, vil du erfare, at det aldrig bliver kedeligt at arbejde med affald. Vores kerneopgave består i at håndtere affald, men vi ser os selv som en virksomhed, der arbejder for et bedre miljø. Vi har de seneste år haft travlt med at implementere en lang række politisk bestemte affaldsordninger samt løbende øge graden af genanvendelse og genbrug. De kommende år vil ikke blive mindre krævende så du vil få rig mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen.
Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.
Løn og ansættelsesforhold
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og der kan forekomme arbejde i weekender og helligdage efter nærmere aftale.
Den primære arbejdsplads vil være på vores kontor i Aalborg med arbejde på Nordværks genbrugspladser og andre lokationer.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Intern Support; Frans Kollerup på telefon; 2520 4968 eller mail; flk@nordvaerk.dk.
Ansættelse pr. 1. januar 2026.
Ansøgningsfrist: 6. november 2026.
Der er to samtalerunder, og vi forventer at afholde første runde af samtaler den 11. november og anden runde den 18. november 2025. Kandidater der går videre til anden samtalerunde kan forvente at udfylde en personprofil, der vil danne udgangspunkt for den samtale.
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/90dfb733-b305-45ba-b2aa-8b7f2383818a