Har du indsigt i og erfaring med at arbejde med ledelsesstøtte? Har du erfaring i at arbejde med politisk interessevaretagelse og universiteternes rammevilkår? Og har du lyst til at understøtte innovation i en politisk ledet organisation? Så er det måske dig vi søger som AC-fuldmægtig i AAU Innovate på Aalborg Universitet.
Vi har en ledig stilling til besættelse 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Jobbeskrivelse
Du bliver en del af team Ledelsesstøtte i AAU INNOVATE, og bliver en del af et team der understøtter ledelsen bredt set i relation til bl.a. politisk interessevaretagelse, opfølgning på enhedens indsatser, løbende rådgivning af ledergruppen og positionering af innovationsområdet i det universitetspolitiske landskab. Du vil være med til at skabe stærke forbindelser til beslutningstagere og samarbejdspartnere og understøtte at omsætte komplekse dagsordener til klare budskaber, i samarbejde med kollegerne i team Ledelsesstøtte. Teamet refererer til afdelingschef Morten Dahlgaard.
Der vil være opgaver af driftsmæssig karakter og løbende opfølgning, men der vil også være opgaver af mere udviklingsmæssig karakter. Der vil være tale om klassiske ledelsesstøttefunktioner såvel som opgaver relateret til politisk interessevaretagelse, strategisk projektudvikling, facilitering af møder og processer samt understøttelse af kommunikation. Du vil i jobbet bidrage til at omsætte politiske og strategiske dagsordener til konkrete indsatser, beslutningsoplæg og klare budskaber. Derfor skal du kunne arbejde selvstændigt med egne opgaver, men også som del af et team, hvor timing, politisk forståelse og stærk koordinering er afgørende.
Vi har et åbent, fleksibelt og uformelt miljø, som samtidig er præget af en professionel holdning og et fælles mål om at levere faglig kvalitet og god service på et højt niveau i samarbejde med interne og eksterne interessenter.
Dine arbejdsopgaver
- Udarbejde og kvalitetssikre møde- og præsentationsmateriale for ledelsen.
- Understøtte interne processer frem mod en deadline som fx afrapporteringer, dataindsamling og handleplaner.
- Analysere, kommentere og sammenskrive sagsfremstillinger, høringssvar og oplæg fx. fra rapporter og lign.
- Understøtte udarbejdelsen af AAU INNOVATE impact-arbejde, og løbende proaktiv tilgang til europæiske og nationale strømninger på innovationsområdet, politisk og i øvrigt.
Dine kompetencer
- Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationskompetencer, både på dansk og engelsk, herunder erfaring med at producere møde- og præsentationsmateriale.
- Flair for at arbejde med kommunikation og branding i relation til strategiske processer og budskaber.
- Politisk fornemmelse og evnen til at navigere i komplekse interessentlandskaber.
- Indsigt i nationale og europæiske dagsordner for forskning og innovation.
- En relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk kandidatuddannelse.
- Erfaring med eller indsigt i ledelsesbetjening i en politisk organisation, gerne fra et universitet er en fordel.
Vi forventer at du er:
- Du er analytisk stærk og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg
- I stand til hurtigt at sætte dig ind i strategisk arbejde, prioriteringer, direktionens og ledelsesgruppens arbejde og arbejdsmetode.
- Struktureret og på forkant med tingene.
- Serviceminded, selvstændig og eksekverende i din tilgang, med blik for hvad der er væsentligt og vigtigt.
- Positiv, engageret og har stærke samarbejdsevner – en god kollega.
Hvem er vi?
I AAU Innovate er vi ca. 45 medarbejdere, der på forskellig vis arbejder med at omsætte forskning og viden til innovation og forretning. Vi er, ud over team Ledelsesstøtte, organiseret i 3 specialiserede enheder, der understøtter universitetets kerneaktiviteter med ydelser knyttet til innovation og entreprenørskab.
Vi er drevet af AAU’s strategi og af at transformere AAU’s viden og ekspertise i et respektfuldt samarbejde med omverdenen.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Morten Dahlgaard på telefon 99407595 eller mail mda@adm.aau.dk
Ansøgningsfristen er den 4. juni 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 eller 25.
Der er tale om en 37 timers fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er tidsbegrænset til besættelse i perioden fra 1. juli 2026 til 31. december 2029.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, Thomas Manns Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2da179df-499a-47dd-affd-074f8d113c8f