Bioanalytiker til innovativt forskningsmiljø på Steno Diabetes Center i Aalborg

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spændende stilling i henholdsvis Endokrinologisk og Steno Diabetes Centers forskningsområde

Vi har en ledig stilling og har derfor brug for DIG.
Søger du nye udfordringer og kunne du tænke dig at sætte dit præg på en afdeling i rivende udvikling? Så læs endelig videre.
Stillingen er til besættelse per 1. februar 2024 med udløb 31. december 2027 med gode muligheder for forlængelse.
Stillingen er normeret til 30-37 timer, Konkret timeantal aftales ved ansættelse. Det er en stilling i vores forskning med en daglig arbejdstid mellem kl. 7.00 og 18.00. Stillingen er vagtfri, dog med krav om en vis fleksibilitet i mødetid.

Din hverdag
 
Som bioanalytiker hos os vil du møde afvekslende og højt specialiserede arbejdsopgaver. Afdelingen er i konstant udvikling og vi ser derfor gerne at du har mod på mange nye, men også vidt forskellige udfordringer. Du vil arbejde med patientnære opgaver, som blodprøver, påsætning af diabetesteknologi, DXA-scanninger og diverse relevante undersøgelser, alene eller sammen med de forskningstilknyttede læger.

Der vil desuden være arbejde med protokoller, registrering og telefonkontakt til deltagere. Erfaring med GCP er en fordel, men ikke et krav.

Hos os vil du møde erfarne bioanalytikere samt læger, sekretærer, sygeplejersker, fodterapeuter, socialrådgiver og diætister, primært i Aalborg.

Din baggrund 

  • Du er uddannet bioanalytiker
  • Du har gode samarbejdsevner og mod på at gøre en forskel
  • Du trives med travlhed
  • Du er fleksibel
  • Du kan lide patientkontakt
  • Du har overblik og er i stand til selv at strukturere din dag, samt trives med at arbejde såvel selvstændigt som i teams 
  • Du har en pædagogisk indfaldsvinkel til samarbejdet med deltagere, pårørende og kollegaer
  • Du er en god kollega, der føler medansvar for at afdelingens samlede funktioner varetages og bidrager til, at alle oplever arbejdsglæde 
  • Du har lyst, evne og vilje til at medvirke til udvikling 
Vi tilbyder dig    
  • En grundig og struktureret introduktion med baggrund i dit erfaringsniveau
  • Varierende arbejdsopgaver med stor indflydelse på opgaveløsningen 
  • Engagerede og erfarne kolleger samt et fagligt miljø med sparring og kollegial omsorg 
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling 

Løn og ansættelsesforhold 
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. Din ansættelse er omfattet af lokal løndannelse. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Nordjylland, vil der være en prøvetid på tre måneder. 

Du er velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Hanne Ravn Larsen, hrl@rn.dk eller 20472802 eller
Professor og Overlæge Peter Vestergaard, p.vestergaard@rn.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Ansøgningsfrist d. 4. december 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 9. december 2024 


Din ansøgning 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes uploade via denne annonce. 



 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151030

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet