Ambassadør for studiestart: Bliv tutorkoordinator for datalogiuddannelser i 2026

dato

Institut for Datalogi søger ambassadører for bacheloruddannelserne i Datalogi, Software (Aalborg og København) og Informationsteknologi, som primært skal varetage rollen som tutorkoordinator til studiestart i efteråret 2026. Vi søger mindst to personer til hver uddannelse (som selv går på uddannelsen), som har lyst til at stå i spidsen for et team omkring planlægning og gennemførelse af aktiviteter i studiestartsperioden. Kom og vær med til at give de nye studerende den bedst mulige begyndelse på universitetslivet!

 

Ambassadørens rolle

Som ambassadør har du det overordnede ansvar for teamet i samarbejde med instituttets studiestartskoordinator. Sammen med dit team skal du planlægge og afvikle onboardingforløbet for nye studerende på din uddannelse. De frivillige tutorer melder sig til at hjælpe ved en eller flere events og hver ny projektgruppe skal have 1-2 tutorer tilknyttet. Det er dig, der holder overblikket, og sikrer, at tutorerne kender deres roller ved de forskellige events. I fællesskab hjælper vi de nye studerende til at lære universitetet og hinanden at kende gennem forskellige, inkluderende events.

 

Dine jobfunktioner bliver:

  • Planlægning af max 5-10 events
  • Rekruttering af tutorer (i samarbejde med studiestartskoordinator)
  • Lede og organisere tutorer ifm. de forskellige events, så alle er sikre på, hvad deres opgave er
  • Go-to-person for både tutorer og de nye studerende ifm. generelle spørgsmål

 

Sammen skal jeres team i løbet af studiestartsperioden sørge for at:

  • Tage imod, vejlede og hjælpe de nye studerende, så de føler sig velkomne
  • Hjælpe dem med at finde rundt på campus
  • Hjælpe dem med at få adgang til Moodle og andre it-systemer
  • Hjælpe dem til/fra arrangementer og lære hinanden at kende
  • Henvise dem til f.eks. studenterstudievejledere eller Studie- og Trivselsvejledningen, hvis de har spørgsmål til uddannelsens indhold, trivsel eller andre emner, du ikke kan svare på

 

For at få størst succes som tutorkoordinator, er du som person:

  • God til at formidle, samarbejde og skabe engagement hos andre
  • Imødekommende, respektfuld og serviceminded
  • Idérig og god til praktisk planlægning
  • Humørfyldt, seriøs og ansvarsfuld

 

Du skal forvente, at der kan være møde- og event-aktivitet på skæve tidspunkter, men din egen studieaktivitet vil altid være vigtigst. Hvis det er muligt, skal du deltage i tutorkoordinatoruddannelse den 7. maj og tutorseminar den 14. august. Ansættelse sker med forventet start fra 20. maj 2024. Der er afsat 40 timer til at varetage stillingen (lønnet).

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Studiejournal 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Selma Lagerløfs Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/37190037-9b50-4729-92fc-1834d36e045d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet