Er du drevet af at gøre AI tilgængelig for alle og har du lyst til at udbrede Microsoft Copilot og AI-løsninger på Aalborg Universitet? Vi søger en AI-konsulent, der kan skabe reel forandring og hjælpe kolleger med at gøre AI til en naturlig del af hverdagen. Stillingen er en varig fuldtidsstilling på 37 timer med ønsket opstart 1. april 2026 eller snarest muligt herefter.
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag vil kredse om at gøre AI og især Microsoft Copilot til et brugbart og værdiskabende værktøj for alle medarbejdere -tæt sammen med et hold af AI-specialister. Du hjælper kolleger med at identificere, hvor AI kan gøre en forskel, og du omsætter forretningsbehov til konkrete løsninger, der kan mærkes i praksis.
Du bliver en del af en eksisterende indsats for adoptionen af Copilot og AI i organisationen. Du afholder workshops, rådgiver projektledere og systemejere. Du har ansvar for at sikre, at AI anvendes ansvarligt og i overensstemmelse med AI Act og GDPR, og du klæder first-line support på til at hjælpe brugerne. Du måler og dokumenterer effekten af de AI-løsninger, du er med til at implementere. Samtidig får du mulighed for at arbejde med test, udvikling og løbende optimering af løsninger – og du bliver en vigtig sparringspartner for både kolleger og ledelse.
Dine kompetencer
Du har en stærk interesse for AI og digitalisering – og du har enten erfaring med eller stor lyst til at arbejde med Microsoft Copilot og andre AI-værktøjer. Du kan formidle komplekse teknologier, så de bliver forståelige, og du har mod på at stå i front, når nye løsninger skal implementeres. Du har kendskab til agile metoder og udviklingskoncepter, og du trives med at samarbejde på tværs af fagligheder og kompetencer.
Du har erfaring med – eller lyst til at lære om – teknologier som prompt-engineering, embeddings, RAG og vector-databaser, og du ved, hvordan man omsætter brugerbehov til gode løsninger. Som person er du nysgerrig, energisk og har en konstruktiv tilgang til både udfordringer og kolleger. Din vigtigste kvalifikation er din lyst til at lære nyt og følge med i udviklingen – og du har måske allerede erfaring med AI fra tidligere ansættelser, studier eller som nørdet fritidsinteresse.
Hvem er vi
Du bliver en del af et team, hvor AI og automatisering går hånd i hånd. Sammen med ni AI og Power Platform konsulenter arbejder du i et miljø, hvor videndeling, sparring, godt humør og nysgerrighed er i højsædet. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Her er plads til at prøve idéer af. Du vil blive ansat i teamet AI & Low-code i afdelingen Teknologi og Udvikling.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Samtaler forventes afholdt i uge 9.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/04990e55-2803-4776-94c8-b8ad72eaec7b