Afdelingsleder til strategisk miljøledelse i affaldssektoren i Nordjylland

dato

Bliv en nøglespiller i den grønne omstilling i Nordjylland!

Er du en naturlig leder med høj energi, stærkt drive og evnen til at samle folk om fælles mål? Vil du stå i spidsen for en afdeling, der skaber mærkbare resultater – hver dag? Og vil du gøre en forskel for både klimaet og mennesker i Nordjylland?

Så er du måske den afdelingsleder, vi leder efter!


Om Nordværk I/S

Vi er ét af Danmarks førende affaldsselskaber – og vi har store ambitioner! I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder. Med blik for ejerkommunernes behov er vores kerneopgave at løse de overdragede opgaver effektivt, innovativt og gennemsigtigt med visionen for øje. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen, med stærk fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland - og den øvrige omverden. Derfor er DU til stede med din forandringslyst og ambition for at sætte rammen og mål for det fremtidige arbejde og sikre, at vi har den rette prioritering.


Et job med stor miljøfaglig indflydelse – ledelse med retning og resultater

Som afdelingsleder for Husstandsindsamling – Syd bliver du en del af ledelsesteamet for en afdeling med tre kerneområder:

♻️Rest- og madaffald

♻️Genbrugsindsamling

♻️Haveindsamling

Du bliver en del af ledergruppen i vores indsamlingsenhed og refererer til indsamlingschefen.

Du bliver en vigtig nøgleperson i arbejdet med at sikre en effektiv og bæredygtig affaldsindsamling i vores sydlige ejerkommuner – og samtidig skabe gode rammer for dine medarbejdere og et stærkt samarbejde på tværs af hele Nordværk. Her er det dig, der sætter retningen og sikrer fremdrift.


Din profil

Som afdelingsleder får du ansvar for både personaleledelse, strategi og drift. Dine opgaver inkluderer:

Strategisk ledelse:

  • Gøre Nordværks strategier levende med konkrete mål og handlinger og skab motivation for dem i afdelingen
  • Understøtte en kultur – skab en retning, hvor medarbejdere tager medansvar for strategier og udvikling
  • Fokusere på miljø, driftssikkerhed og kundeservice i hele indsamlingsindsatsen
Faglig og driftsmæssig ledelse:

  • Sikre effektiv drift og udvikling af husstandsindsamling
  • Dokumentere og følge op på resultater, driftsmål og økonomi
  • Vedligeholde og udvikle sikkerhedsprocedurer, driftsinstrukser og performance
  • Varetage ledelsestilsyn og administrativ opfølgning
Personaleledelse:

  • Være tæt på medarbejderne – skabe trivsel, motivation og udvikling i medarbejdergruppen
  • Sikre god planlægning, bemanding og overholdelse af gældende regler
  • Arbejde for og udleve en stærk feedbackkultur og et godt arbejdsmiljø
Dine faglige og personlige kompetencer

Det er en forudsætning for at lykkes i stillingen, at du er en synlig og nærværende personaleleder, der møder medarbejderne i øjenhøjde og formår at få medarbejderne med dig. Desuden er det vigtigt, at du er en struktureret og rolig leder, der trives i en travl hverdag. Vi søger en teamplayer, der kan netværke, samarbejde og skabe nye løsninger i tæt dialog med både interne og eksterne aktører.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse
  • Er kendetegnet ved gode ledelseskompetencer, som du naturligt bringer i spil egen afdeling og på tværs i hele organisationen
  • Er god til at arbejde struktureret med udvikling af medarbejderkompetencer i funktionen, og fokusere på medarbejdernes faglige og personlige udvikling
  • Er en dygtig kommunikator, der kan oversætte strategierne til praksisnære mål for medarbejderne, og gennem relevant involvering sikre, at medarbejderne tager ansvar for strategierne
  • Lægger vægt på at lytte til og inddrage medarbejderne, men samtidig kan skære igennem og træffe beslutninger
  • Er god til at lede opad i organisationen i spørgsmål relateret til driften, organiseringen og strategien med henblik på at udvikle og fremtidssikre organisationen
  • Er god til at optimere husstandsindsamling med henblik på miljø og omkostningseffektivitet
Vigtigste forventninger fra nærmeste leder

Det er naturligvis en fordel, hvis du har kendskab til affaldssektoren eller lignende sektorer, men det vigtigste er, at du har modet, nysgerrigheden og evnen til at lære sektoren hurtigt at kende.

Vi leder efter dig, der:

  • Skaber motivation og fremdrift gennem tydelig ledelse
  • Tager initiativ, både opad i organisationen og på tværs af afdelinger
  • Oversætter strategien og skaber motivation for at arbejde henimod målsætningerne for enheden
  • Har løbende fokus på at skabe synergier blandt afdelingerne i enheden
  • Skaber fællesskab og fælles retning med dem omkring dig
  • Arbejder aktivt med feedbackkultur, som kræver gode relationer og samhørighed
Ansættelsesforhold og løn

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Stillingen er uden højeste tjenestetid.

Arbejdspladsen vil som udgangspunkt være på Over Bækken 2, 9000 Aalborg, men du skal også forvente arbejdsdage og mødeaktivitet på Nordværks øvrige adresser.


Klar på at gøre en forskel – sammen med os?

Så tøv ikke med at sende os din ansøgning!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indsamlingschef Kim Andersen på mail kan@nordvaerk.dk eller telefon 25204980.

Ansøgningsfristen er den 18. maj 2025. Kandidaten forventes at tiltræde stillingen efter nærmere aftale, dog senest den 1. august 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. maj. og 28. maj 2025. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale skal besvare personprofilanalyse.

Nordværk ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.



Nordværk I/S

Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6f7c838b-b67f-42c8-9210-38b8988fe6c2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet