Brænder du for ledelse og genbrug? Er du autentisk og en tydelig og stærk kommunikator, så kan det være at du er vores nye afdelingsleder for genbrugspladserne i Aalborg Kommune hos Nordværk.
I tæt samarbejde med en Fagansvarlig, bliver du ansvarlig for driften af Nordværks 6 genbrugspladser i Aalborg Kommune. Afdelingen omfatter ca. 40 medarbejdere. Som afdelingsleder får du desuden en central rolle i at videreudvikle genbrugspladserne i Aalborg Kommune samt ansvar for implementering af vores faglige strategier.
Dine opgaver
- Personaleledelse med fokus på trivsel, kommunikation og følgeskab
- Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler og andre relevante samtaler
- Lede medarbejdere på forskellige lokationer via distanceledelse
- Budgetplanlægning og budgetopfølgning
- Sikre tidssvarende genbrugspladser og dermed skaber de fysiske rammer for medarbejdernes opgaveløsning
- Skabe rammerne for at kunne implementere nye løsninger på genbrugspladserne
Dine faglige og personlige kompetencer
Vi søger en struktureret og tydelig leder, der trives i en hverdag fyldt med gøremål og ansvar. Du er en holdspiller, der kan netværke, ser det hele menneske og skabe nye løsninger i tæt dialog med både interne og eksterne aktører. Vi vægter højt, at du er en empatisk personaleleder, der formår at få medarbejderne med dig. Derudover ser vi gerne at du:
- Har erfaring med driftsledelse samt ledelse af medarbejdere i skiftehold
- Har erfaring med personaleledelse, har du brancheerfaring er det et plus
- Har erfaring med ledelse på distancen
- Kan kommunikere klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt
- Har gode IT-kompetencer, især Word og Excel
- Har kørekort B og mulighed for at bruge egen bil i forbindelse med arbejdet
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdspladsen vil være på Over Bækken i Aalborg, men du skal forvente arbejdsdage og mødeaktivitet på Nordværks øvrige adresser.
Ansættelse: 1. august 2025.
Ansøgningsfrist: 15. juni 2025. Samtaler afholdes den 19. juni 2025 og 26. juni 2025. Der vil være to samtalerunder. De kandidater der går videre til anden samtale, vil skulle udfylde en personlighedstest.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Kontakt Genbrugspladschef Thomas N Thomsen på telefon: 2041 5534 eller mail: tt@nordvaerk.dk.
Om Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/10bb424d-1f33-4c84-b33b-c82d9aa26a1d