Radiologisk afdeling søger pr. 1. januar 2025 eller senere en afdelings- eller overlæge til almen radiologisk afsnit i Thisted. Stillingen er som udgangspunkt fuldtids, men har du andre ønsker tager vi en snak om det. Har du lyst til at kombinere din stilling med andre matrikler, kan vi tilbyde en stilling, hvor du arbejder både Thisted og Farsø.
På matriklen i Thisted udfører vi både CT, MR, UL og konventionel RTG. Vi står lige nu foran en udskiftning af en af vores 2 CT-scannere. Vi har pt. en Siemens og en Philips CT, en Siemens MR og GE UL.
Vi udfører ca. 12.000 CT, 2.700 MR, 3.200 UL og 17.000 Konventionel RTG årligt målt på procedurer. Der anvendes talegenkendelse og stabilt RIS/PACS (EasyViz).
Du vil få 3 overlæger og en afdelingslæge som dine kommende kolleger. Afdelingen er godkendt til uddannelse af introduktionslæger i radiologi.
En af de dine kommende kolleger siger om afdelingen og området: ”Der er et super godt samarbejde og en fantastisk venlighed mellem kollegerne – måske fordi vi er et mindre sted. Thy området må være det grønneste i landet, og med Cold Hawaii i baghaven, er der masser af naturoplevelser i sigte. Så kom bare…”.
Radiologisk Afdeling, matrikel Thisted er en integreret del af Aalborg Universitetshospital og vi udfører en stor mængde diagnostik på patienter fra Aalborg Universitetshospitals specialafdelinger, med samme faglige indhold, som på hospitalets øvrige matrikler.
Lige nu er fokus på almindeligt forekommende ultralydsscanninger og et bredt udsnit af almenradiologiske MR og CT-undersøgelser, men indholdet af fagligheden kan tilpasses indenfor kompetencer og interesser. Skulle du have et ønske om at udvikle dig indenfor andre subspecialer eks. MSK UL, gastro UL eller MR neuro - og du ikke har disse kompetencer – så hjælper vi gerne med uddannelse heri. Man kan sagtens beskrive undersøgelser, der er udført i Aalborg, hvis der ønskes undersøgelser på et mere specialiseret niveau. Dette aftales mellem dig og den ledende overlæge.
Stillingen er derfor ideel for speciallæger, der ønsker det brede udsnit af radiologiske undersøgelser med mulighed for kompetenceudvikling samt indflydelse på egne arbejdstider.
Vedr. løn og ansættelsesforhold skal der ved ansættelser i Region Nordjylland indhentes reference samt børneattest på alle ansøgere.
Løn og ansættelsesvilkår følger i øvrigt respektive overenskomster for hhv. YL og OVL .
Motiveret ansøgning vedlægges curriculum vitae indeholdende evt. publikationsliste.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Radiologisk Afdeling Peter Lasborg på mail peter.lasborg@rn.dk eller telefon 40207594, eller til ledende overlæge for MSK-sektionen, Farsø og Thisted Firas Mahdi på mail fhm@rn.dk eller telefon 51949798.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på hjemmesiden:
http://www.aalborguh.rn.dk/Service/Kompetenceskema
Samtaler afholdes løbende.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151821