Vuggestuen Springbrættet søger pædagog til fastansættelse på 32 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vuggestuen Springbrættet søger pædagog til fastansættelse på 32 timer – er du klar til at springe ind på Græshoppestuen?

Fakta om stillingen:                                                                                                                

Vi søger en uddannet pædagog til fastansættelse fra 1. juni – eller tættest muligt på den dato. Stillingen er på 32 timer.

Hvem er vi i vuggestuen Springbrættet? 

Vuggestuen Springbrættet hører til Dagtilbud Seminariekvarteret. Institutionen er normeret til 40 børn. De 40 børn er fordelt på 4 grupper, der er aldersopdelte. Stillingen er på Græshoppestuen, som er ældste-gruppe, hvor børnene er mellem ca. 2 og 3 år gamle. Vi prioriterer faglighed og et godt match; erfaring kan du få hos os. Vi er gode til at tage imod nye kolleger. 

  • Der står en mentor klar ved ansættelsesstart, som tager imod dig og guider dig igennem vores onboarding-proces.

Vi er en ung institution, der slog dørene op i 2018. Mens vi har skabt nogle traditioner, såsom ”Bedstedag” hvor vi sammen med børnene og deres ’bedsteven’ planter vores højbede til, eller forældrekaffe-dage på vores skønne og flittigt brugte legeplads. 

  • Vi langt fra færdige med at vokse og skabe Springbrættet. Vi inviterer dig med til at samskabe i den kommende proces. 

Vi er et hus, der gerne nørder vores faglighed og begejstres over uddannelse og ny viden. Vi tror på at det er en fordel for hele huset, når vores kollegaer tager på temadage, kurser eller diplomuddannelser. Det bringer ny viden og faglighed ind i huset. Vi har både ordinære studerende og en sporskifte-merit-studerende i huset.

  • Vi arbejder struktureret og fokuseret med temaer i forløb over 2 måneder. 

Til hvert tema knytter vi et læreplanstema, som vi er særligt opmærksomme og evaluerende på i perioden. Temaerne afspejles ikke kun i planlagte vokseninitierede aktiviteter, men også i de daglige rutiner, som børnene så vidt muligt er aktive deltagere i.

Vi er en institution, der er optagede af at give vores børn det bedst mulige fundament for deres videre færd i livet. Vi er anerkendende, ressourceorienterede. Vi tager altid udgangspunkt i den professionelle omsorg for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

  • Vi er optagede af at følge barnets spor, og sikre os at børnene får og bevarer demokratisk selvtillid og initiativ. 

Vi er i gang med at personalet får ICDP-uddannelser, og til efteråret påbegynder dagtilbuddet et forløb for at implementere NEST-metodik. 

Vi er en institution, der tager godt imod. Vi ser og hilser på børnene, deres familier og kollegaer. En god relation til forældrene er medskabende for det gode samarbejde om børnene. 

Vi leder efter en kollega der …

  • Tager initiativ, er nysgerrig og klar til at tage pædagogisk ledelse i og af børnegruppen. 
  • Kan arbejde i og være medskaber af strukturer, og som også tør at springe ud i spontane ideer – f.eks. at spise frokost på legepladsen, fordi et barn foreslår det.
  • Er med på at udforske vores nærområde med skov, park og legepladser på ugentlige turdage.
  • Der kan arbejde i de små grupper og mødes i fællesskabet.
  • Kan møde vores mangfoldige forældregruppe åbent og nysgerrigt, og skabe gode samarbejdsrelationer. 

I ansøgningen ønsker vi, at du …

Til juni arbejder vi med Krible-Krable-tema, og er særligt optaget af læreplanstemaet natur, udeliv og science. Krible-Krable dækker over alt det, der kribler og krabler udenfor, lige fra insekter til fugle. 
Vi ser gerne at du i ansøgningen kort beskriver en aktivitet, som DU gerne vil afvikle med målgruppen, der udspringer fra ovenstående. 
Du må også gerne lave en overvejelse af, hvordan du vil inddrage børnene i rutinerne.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder.

Marianne Seehausen på Tlf. mobil: 24618229 Mail: marianne.seehausen@aalborg.dk

Ansøgningsfrist: onsdag 1. Maj 2024. Kl. 12:00

Ansættelsessamtaler: mandag 6. Maj 2024, fra kl. 12.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Thulevej 32 C, 9210 Aalborg SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet