Vita skaber gardinløsninger med blik for både hjem og mennesker

Foto: Markise- og Gardinuniverset.
dato

Hos Markise- og Gardinuniverset er gardiner ikke bare en praktisk løsning – de er en vigtig del af hjemmets udtryk. Med mange års erfaring i branchen og en passion for personlig rådgivning skaber Vita skræddersyede løsninger, der tager udgangspunkt i både boligen og menneskene, der bor i den.

Da Vita åbnede Markise- og Gardinuniverset i november 2022, var det med en klar ambition om at skabe mere end blot en traditionel gardinbutik. Efter mange år i branchen vidste hun, at den bedste løsning sjældent findes på en hylde – den skal findes ude hos kunden.

“Det er verdens bedste job, fordi jeg møder så mange forskellige mennesker. Man bliver aldrig færdig med at lære, fordi alle hjem og behov er forskellige,” fortæller hun.

Gardiner med personlighed

Hos Markise- og Gardinuniverset handler det ikke kun om mål og materialer. Det handler i høj grad om at forstå det hjem, gardinerne skal være en del af.

Derfor foregår en stor del af arbejdet ude hos kunderne.

Her vurderes både lysindfald, indretning og stemning – men også hvem kunden er, og hvordan hjemmet bruges i hverdagen. Det giver mulighed for at skabe løsninger, der både er funktionelle og æstetisk gennemtænkte.

“Det er ikke bare en kunde, vi besøger. Det er et hjem og nogle mennesker, vi skal finde den rigtige løsning til. Vi tager gerne udfordringen op og kommer med vores faglige mening – og så skaber vi det bedste resultat sammen med kunden.”

Foto: Markise- og Gardinuniverset

Samarbejde styrker kvaliteten

Selvom Vita driver sin egen butik, står hun ikke alene. Hun har etableret et samarbejde med butikker i både Esbjerg og Odense, hvilket giver mulighed for sparring og fælles udvikling.

Det betyder blandt andet bedre leverandøraftaler og adgang til et bredere udvalg – noget der i sidste ende kommer kunderne til gode.

Målet er klart: at levere den bedst mulige gardinløsning til den enkelte.

Vita har et Showroom, hvor man kan opleve materialer og muligheder, men Vita oplever, at de bedste løsninger skabes ude i hjemmet.

Derfor opfordres kunder til at booke et besøg, hvor der er god tid til rådgivning og dialog. Hver tirsdag er der åbent i butikken, men ellers foregår kontakten efter aftale.

Markiser og løsninger til erhverv

Hos Markise- og Gardinuniverset fylder erhvervsløsninger også en stor del – særligt inden for markiser, pergolaer og solafskærmning i høj kvalitet.

Behovene kan være mange: En restaurant, der ønsker flere siddepladser og en længere udesæson, et plejehjem hvor beboerne skal kunne opholde sig komfortabelt udendørs, eller en arbejdsplads hvor indeklimaet påvirker både trivsel og effektivitet.

Pergola til Streetfood. - Foto: Markise- og Gardinuniverset

“Vi ser på hele løsningen – både hvordan det fungerer i praksis, og hvordan det tager sig ud. Det skal være et rart sted at opholde sig, uanset om det er gæster, medarbejdere eller beboere,” forklarer hun.

Inden for udeservering kan markiser, pergolamarkiser, parasoller og motoriserede solsejl være med til at skabe fleksible uderum, hvor gæster kan sidde i læ for både sol, vind og regn. Samtidig kan lodrette løsninger som screens, glaspartier og sidemarkiser være med til at skabe læ og en mere behagelig atmosfære.

Med fokus på kvalitet, rådgivning og personlig service har Vita skabt en forretning, hvor gardiner bliver en integreret del af både hjem og hverdag – og hvor hver løsning er lige så unik som kunden selv. 

Kilde: Markise- og Gardinuniverset
Markise- og Gardinuniverset

Mineralvej 21 C, Aalborg Øst

22 92 04 ..

åbningstider

Kontakt på:
Tlf: 22 92 04 45
Mail: vita@gardinuniverset.dk