BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for administrative opgaver inden for regnskab og HR? Så hop ombord i en virksomhed, der bidrager til at sikre en mere bæredygtig fremtid for vores oceaner!
Vi søger en erfaren Controller Assistent til Kongsberg Maritime Denmark A/S i Aalborg, som bliver en del af et mindre team i virksomhedens finansafdeling. Ved interesse er der mulighed for udvikling i stillingen internt i organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver er inden for bogholderiet, men det varierede job består også af andre administrative opgaver.
Dine arbejdsområder kan se ud som følger:
- Finansbogføring og afstemning
- Oprettelse af debitorer og kreditorer
- Momsregnskab
- Indberetning af statistik m.v.
- Bidrage til årsregnskab samt rapporten til koncernen
- Lønbehandling
- Lønkontrakter, overenskomster og kontakt med virksomhedens HR-advokat
- Diverse administrative opgaver
Teamet, som du bliver en del af, sætter stor pris på et positivt sind og engagement under både fælles og selvstændig opgaveløsning. Frihed under ansvar er en nøglesætning, og du vil arbejde både lokalt og på koncernniveau i stillingen.
I jobbet som Controller Assistent får du en arbejdsplads med højt til loftet, hvor fællesskabet bliver prioriteret højt blandt de ca. 40 medarbejdere på lokationen i Aalborg.
Her er både mulighed for sociale aktiviteter, træning i arbejdstiden samt fælles morgenmad. Derudover er der blandt andet et tilbud om frivillig badminton-doublekamp om onsdagen med kollegaerne.
Hos Kongsberg Maritime Denmark A/S bliver du en del af den store internationale koncern Kongsberg med hovedsæde i Norge.
De har specialiseret sig i at udvikle avancerede teknologier til at levere ekstrem ydeevne under ekstreme forhold. Ved at arbejde sammen som et globalt team har de skabt en integreret portefølje af løsninger til virksomheder, partnere og nationer, der opererer fra havets dyb; til det ydre rum til den digitale grænse.
Kvalifikationer og kompetencer
Til stillingen som Controller Assistent søger vi en medarbejder, der:
- Har en finansiel stærk baggrund med flere års erfaring
- Er en erfaren bruger af it og ERP-systemer
- Er klar til daglige hands on-opgaver opgaver
- Kan arbejde med mange bolde i luften
- Er klar på at arbejde i et lille team, hvor der hele tiden kan opstå nye opgaver
- Behersker engelsk i skrift og tale, da koncernsproget er engelsk. Norsk og svensk er en fordel
Derudover er det vigtigt, at du som person er:
- Energisk, udviser engagement og er fleksibel
- Velovervejet, systematisk, ansvarsbevidst, analyserende og vurderende
- Resultatorienteret og ambitiøs
- Udadvendt, imødekommende og fællesskabssøgende
Praktiske oplysninger
Ansættelse: Fastansættelse.
Arbejdstid: 37 timer med mulighed for fleksibilitet.
Arbejdssted: 9220 Aalborg Øst og med mulighed for at arbejde delvist hjemme, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Tiltrædelse: Opstart ønskes 1/12.
Løn: Funktionæransættelse og lønnen vil afspejle kvalifikationer og erfaring.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark. Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEMP TEAM A/S, Østre Alle, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917647