BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der er tale om to faste stillinger på 37 timer til besættelse pr. 1. januar 2024, eller efter aftale.
Der må påregnes 2 weekendvagter årligt samt helligdagsdækning.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
Er en afdeling med åbne samt intensive sengeafsnit, en Psykiatrisk Skadestue med Modtagelse og en omfattende ambulant funktion. Afdelingsledelsen og mange af afdelingens funktioner, ambulatorier og sengeafsnit er placeret på Mølleparkvej i Aalborg. Afdelingerne for Psykosesygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Øst.
Om jobbet
Du vil blive ansat i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd med primær funktion i enten Amb. for Bipolare Lidelser eller Amb. for Depression.
Lægesekretærteamet i begge ambulatorier står for tværfaglig koordinering af patientforløb, kvalitetssikring og opfølgning på registrering. Da skrivning af journalnotater fylder en del, er det en forudsætning, at du værdsætter denne opgave.
Du vil også have kontakt med vores patienter, både personligt og ikke mindst i telefonen. I løbet af hverdagen vil du også have stor berøringsflade med både behandlerteamet omkring patienten, men også resten af lægesekretærgruppen i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd. Derfor er det vigtigt, at dine kommunikative kompetencer er veludviklede.
Udover skrivning vil dine daglige opgaver også være booking og indkaldelse af patienter, registrering af ydelser samt kvalitetssikring af disse. Så en brede vifte af forskelligartede lægesekretæropgaver.
Om dig:
- Enten er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Gerne har erfaring indenfor faget
- Er rutineret i journalskrivning
- Har kendskab til EPJ og IT generelt
- Har en høj arbejdsmoral og er mødestabil
- Er opmærksom på muligheder og udvikling
- Er i besiddelse af gode samarbejdsevner
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
Vi tilbyder:
- Et velfungerende tværfagligt miljø, hvor forskellige kompetencer anses for at være en fordel.
- Du bliver en del af et lægesekretærteam med i alt 36 fagligt engagerede kollegaer, og du vil i hverdagen være tilknyttet et fast team af lægesekretærer.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Du indgår i ambulatoriets tværfaglige samarbejde bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver og lægesekretærer.
- Et individuelt tilpasset introduktionsprogram og mentorordning.
- Stort fokus på faglig udvikling af lægesekretærgruppen.
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Endvidere er det Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:
- Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
- Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
- Retspsykiatrisk Afdeling
- Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
- Ældrepsykiatrisk Afdeling
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.
Psykose-lidelser, inklusive OPUS, hører under Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og har adresse på Brandevej 5 i Aalborg Øst.
Vil du vide mere:
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Mette Østergaard Weinreich på mail: mow@rn.dk, eller tlf. 2381 8358.
Du må meget gerne anføre i din ansøgning, om du er interesseret i stillingen i Amb. for Depression eller Amb. For Bipolare Lidelser eller måske begge.
Du kan læse mere om Psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
Det praktiske:
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Der indhentes straffeattest på alle nyansatte medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935374