BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kære kommende kollega.
Ønsker du nye udfordringer, og vil du være med der, hvor du hver dag kommer til at gøre en positiv forskel sammen med engagerende kolleger samt have medindflydelse på sammensætningen af dine arbejdsopgaver, så er det dig, vi søger!
Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores fantastiske gruppe af engagerede og dygtige sekretærer.
Stillingen er nyoprettet, og du får derfor muligheden for at præge din stilling.
Du vil både få egne opgaver og ansvarsområder samt skulle løse både mono-og tværfaglige opgaver i samarbejde med afdelingens øvrige tværfaglige personaler. Vi løser mange alsidige opgaver, og ikke to dage er ens.
Om os
Vi er på nuværende tidspunkt 13 lægesekretærer fordelt på 5 intensive afsnit og 2 matrikler, 1 forskningssekretær, 1 vagtplanlægger samt 1 ledelsessekretær under ledelse af 1 ledende lægesekretær. Afdelingen er i en rivende udvikling og der forventes at skulle udvides med flere sekretærer i fremtiden mod udflytningen til Nyt Aalborg Universitetshospital. Dette stiller store krav til vores evne til at samarbejde på tværs, som vi har et stort fokus på.
Anæstesi og Intensivafdelingen
Anæstesi og Intensivafdelingen, Aalborg Universitetshospital, varetager alle funktioner indenfor det anæstesiologiske speciale på matriklerne i Aalborg, Farsø og Hobro. Anæstesi og Intensiv varetager årligt ca. 34.000 anæstesier til alle former for kirurgiske indgreb. Afdelingen råder over i alt 27 intensive sengepladser, hvor der årligt behandles ca. 2.500 intensive patienter.
Arbejdsopgaver
- Du bliver nøglepersonen i en kernefunktion, der skal få sikre optimal drift på operationsgangen og understøtte ledende oversygeplejersker, ledende overlæger samt cheflæge og chefsygeplejerske.
- Koordinere flow på operationsgangens operationsprogrammer i samarbejde med relevant leder for specialet
- Planlægningsrådsmøder – sekretærfunktion samt koordinerende rolle
- Arbejde med data i afdelingen, aktivitet, procedurer
- Nøgleperson for det tværfaglige personale
- PRI
- Kursusansøgninger
- Ad hoc sekretæropgaver
Vi tilbyder bl.a.:
- En stilling hvor du arbejder selvstændigt og med stor medindflydelse på opgavesammensætningen
- Grundig oplæring
- Du bliver tilkoblet en mentor fra dag 1
- En stilling i en afdeling der værdsætter høj faglighed, og hvor vi har respekt for hinandens faglig- og forskelligheder
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Du har din daglige gang på operationsgangen
- Mange tværfaglige samarbejdspartnere Vi ønsker
- Du har en sundhedsfaglig baggrund, gerne indenfor registrering. Lægesekretær, SAK eller administrationsbachelor
- Du har flair og interesse for databearbejdning, dataforståelse og visualiseringen samt driftsanalyser
- Du er systematisk
- Du er analytisk
- Du kan genkende mønstre - kunne se optimal udnyttelse af OP stuerne
- Du er opmærksom på detaljer
- Du kan se årsagssammenhænge
- Du kan arbejde i et miljø, hvor patienterne ofte er kritisk syge samt håndtere pårørende i krise
- Du har et godt overblik og kan prioritere i dine opgaver
- Du kan arbejde selvstændigt, er pligtopfyldende og ansvarsbevidst
- Du er empatisk og kan rumme forskelligheder
- Du har en positiv indstilling og ønsker at være med til at skabe det bedste patientforløb samt bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
- Du kan tåle afbrydelser
- Du befinder dig godt i orkanens øje
- Du er koordinerende
- Du kan se muligheder i en tæt pakket hverdag
- Du er robust og har ben i næsen
- Du har gode kommunikative evner i skrift og tale
- Du er innovativ
- Du er initiativrig
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og HK-overenskomst for lægesekretærer.
Forventet opstart i stillingen er pr. 01.03.2024 eller efter aftale. Ansøgningsfrist 14.02.2024
Samtaler forventes afholdt den 20.02.2024
For yderligere info
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte ledende lægesekretær Bente Barrett på tlf. 9766 1922 eller pr. e-mail bente.barrett@rn.dk
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980024