Vi mangler en dygtig sekretær i vores sekretærteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en spændende og attraktiv arbejdsplads og er du samtidig en dygtig sekretær, som kan bidrage med at udvikle og sikre en professionel sekretariatsbetjening i enheden? Så er du måske et godt bud på vores nye medarbejder i sekretærteamet.

Vi tilbyder
Du skal indgå som en del af fødevareenheden og tage del i et sekretærteam, som spænder over mange forskelligartede administrative opgaver. Den ledige stilling kan sammensættes ud fra dine kompetencer og bl.a. indeholde varetagelse af vores certifikatreception, hvor du i et rul (hver 4. uge) skal varetage opgaver som modtagelse, kontrol, arkivering, indskanning, anden behandling og forsendelse af eksportcertifikater. Her bistår du embedsdyrlæger i deres arbejde med kontrol af certifikater og du modtager bl.a. post, pakker og gæster i huset.

Sekretærteamet modtager, håndterer og viderestribuerer desuden dagligt opgaver og elektronisk post fra fødevareenhedens enhedspostkasse, passer vagttelefon samt udfører diverse indtastnings-, journaliserings- og kvalitetssikringsopgaver.

Over tid kan du også komme til at deltage i sekretariatets øvrige vagter f.eks. økologisk import fra 3. lande, færø-vagt m.m.

I enheden arbejder vi en del på distancen og i teams, så det er meget forskelligt, hvor mange kollegaer, der er i huset. Du skal derfor være indstillet på at hjælpe kollegaer over telefon og skærm, ligesom du skal være klar til at gribe diverse ledelsesunderstøttelses- og øvrige ad hoc-/administrative opgaver.

Der er tale om et spændende job og en varieret dagligdag med mange opgaver, som kræver et stort fokus, overblik og selvstædigt initiativ. I jobbet er der mange krav og meget ansvar til den enkelte medarbejder både fagligt, administrativt og socialt.

FødevareNordØst er en engageret afdeling bestående af mere end 130 medarbejdere med mange forskellige uddannelser, som glæder sig til at tage imod dig. Fælles for os er, at vi forventer, at alle deltager aktivt og engageret i teamsamarbejdet. Vi har desuden frugtordning, flekstid, motionsrum og en aktiv personaleforening, der afholder arrangementer for medlemmerne.

Krav til dig
* Du har en relevant uddannelse og erfaring fra lignende kontorarbejde
* Du er en haj til at lære og betjene forskellige IT-systemer, herunder fx Officepakken – især Outlook, Word og Excel
* Hvis du har kendskab til Workzone, er det en fordel, men ingen betingelse
* Du er velformuleret både mundtligt og skriftligt, og kan begå dig på engelsk
* Du er glad for at tale med kunder og forstår at sætte dig i kundens sted
* Du er som person et glad og udadvendt menneske med et smittende godt humør
* Du kan strukturere dit arbejde og bevare roen og overblikket selv i travle øjeblikke
* Du er samarbejdsorienteret, fleksibel, ansvarsbevidst og selvstændig i opgavevaretagelsen
* Du er parat til og positiv over for at arbejde i teams. Derudover er du bevidst om din rolle som embedsmand og myndighedsperson, og har den nødvendige gennemslagskraft
* Du trives med et højt arbejdstempo, storrumskontor og mange samarbejdsflader

Du vil få tjenestested i Aalborg. Vi har også kontor i Aarhus, hvorfra en del af dine teamkollegaer arbejder og en sjælden gang imellem skal du deltage i møder i Aarhus.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig snarest muligt og senest 1. september 2023.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Ansættelse sker efter organisationsaftalen for HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarebjdere (HK) m.fl. i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Sara B. Ullerichs på tlf. 72 27 68 89.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 4. juli 2023.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Aalborg, Sofiendalsvej 90, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170130&DepartmentId=8020&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857200

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet