Vedr. overfaldssag: Mistænkt identificeret – politiet leder efter ham

Profilbillede
dato

<br>Nordjyllands Politi har nu, takket været flere gode henvendelser fra offentligheden, identificeret den mand, som man mistænker for at stå bag alvorlig vold mod et 17-årigt offer i Aalborg i weekenden.

Der er, oplyser efterforskningsleder og politikommissær Kenneth Rodam, tale om en 24-årig mand, der stammer fra det midtjyske område. 

”Vi har været ude for at lede efter ham på flere adresser, hvor vi mener, at han kunne opholde, men indtil videre er det ikke lykkedes for os at lokalisere ham og få ham anholdt. Jeg vil derfor stærkt opfordre ham til at melde sig – så han forklare sig til sagen,” siger Kenneth Rodam, der i næste åndedrag retter en stor tak til de borgere, der henvendte sig med relevante informationer: 

”Via vores offentlige efterlysninger i pressen fik vi hurtigt mistænktes identitet fastslået, så vi nu kan få mulighed for at stille ham til regnskab for sine handlinger. Tak til borgerne for hjælpen i sagen.”  

Leder også efter to andre personer

Politikommissæren tilføjer, at politiet stadig også leder efter de personer – en kvinde og en mand – som den mistænkte var i følgeskab med på tidspunktet for overfaldet. 

”De skal afhøres til sagen, så deres rolle før, under og efter kan afklares,” slår Kenneth Rodam fast. 

 

Fjern fotos

Politiet opfordrer medier og andre til at fjerne fotos af den efterlyste person, da han er nu identificeret. 

”Formålet med billedernes offentliggørelse, nemlig identifikation af pågældende er opnået, så derfor opfordrer vi til, at man fjerner billederne,” lyder det fra politikommissæren. 

Informationer i sagen skal gå til politiet på telefon 114. 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi