Er du selvkørende, fleksibel og sætter ære i at levere et godt stykke arbejde af høj kvalitet? Går du positivt til opgaverne og har hænderne godt skruet på. Så kunne du være vores nye kollega.
Har du lyst til at indgå i et team, hvor sikkerhed, samarbejde og faglighed er en del af jobbet? Du får spændende udfordringer med mulighed for faglig og personlig udvikling, og bliver en del af en arbejdsplads med et inspirerende arbejdsmiljø. Du får ansvar, mulighed og frihed til hver dag at kunne sætte dit eget præg på job og standard, for hvordan vedligeholdsopgaver skal løses nu og i fremtiden – alt sammen til gavn og glæde for borgerne i Aalborg Kommune.
Om jobbet
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Planlagte og akutte reparationer og vedligehold af vores containerpark (primært store containere af forskellig art)
- Reparationer og vedligehold af vores nedgravede containere i Aalborg Kommune
- Driftsmæssige opgaver og reparationer
Din arbejdsdag omfatter en del kørsel, og der bliver stillet servicebil til rådighed. Det er derfor et krav, at du besidder alm. kørekort til bil (kategori B) og stort kørekort (kategori C). Kran 8 – 30 Tm er en fordel men ikke et krav. Vi sørger for grundig oplæring og introduktion til jobbet.
Om dig
- Du har en faglig baggrund som mekaniker, smed, automatikmekaniker eller tilsvarende
- Du har teknisk forståelse og interesse for forebyggende vedligehold
- Du har erfaring med fejlfinding og reparation af mekaniske systemer samt gerne kendskab til el, pneumatik og hydraulik
- Du har erfaring med svejsning i stål
- Du behersker dansk i skrift og tale
- Du har grundlæggende IT-kundskaber og er fortrolig med digitale værktøjer
- Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og kan prioritere dine opgaver
- Du trives med at finde løsninger og bidrager gerne med idéer til forbedringer og optimeringer
- Du arbejder både forebyggende og afhjælpende og samarbejder på tværs af organisationen
- Du er ansvarsbevidst, engageret og tager ejerskab for dine opgaver
- Du er mødestabil og fleksibel
- Du er en holdspiller med gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Du bidrager til en positiv arbejdsplads med godt humør og en hjælpsom tilgang
Vi tilbyder
- En alsidig hverdag med stor grad af selvstændighed
- Mulighed for at præge egen arbejdsdag og bidrage med forbedringsforslag
- Et stærkt samarbejde med engagerede kolleger
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
Løn og ansættelsesvilkår
- Ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale
- Stillingen er på 37 timer ugentligt
- Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
- Du får fast mødested på Over Bækken 2, 9000 Aalborg
Interesseret?
Så send os din ansøgning inden den 30. august 2026.
Efter ansøgningsfristen indkalder vi kandidater til samtale. Vi forventer at afholde to samtalerunder den 4. september og den 10. september 2026, hvor kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Intern Service, Ernst Skov Larsen på mail esl@nordvaerk.dk / telefon 25 20 49 30. Ernst holder ferie i følgende uger: 30, 31 og 35.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aee5469c-9023-4161-8e69-111d54e23f9e