Vagtplanlægger til Den Præhospitale Virksomhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den Præhospitale Virksomhed er en del af Region Nordjylland, og er ansvarlig for det præhospitale område i regionen. Det vil sige, at vi driver ambulancetjenesten og liggende patienttransport i Vendsyssel og Aalborg, samt akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler, sundhedsfaglig visitation via 1-1-2 opkald og sundhedsberedskabet i tilfælde af større ulykker og hændelser i hele regionen.
Til at løse opgaven med vagtplanlægning for den operative tjeneste, bestående af 320 medarbejdere, er der et mindre team af i alt 4 vagtplanlæggere, der varetager denne meget vigtige opgave.
Brænder du for planlægning og bidragelse til sikker drift 24/7 365 dage om året, har du her muligheden for at blive en del af dette team. Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2024 eller efter aftale.


Om jobbet
Du skal varetage vagtplanlægning for Den Præhospitale Virksomheds operative tjeneste, det vil sige ambulancetjenesten, liggende patienttransport og de øvrige præhospitale enheder, i et tæt samarbejde med de 3 øvrige i teamet.
Vagtplanlægning består bl.a. af:

  • Udarbejde vagtplaner for personale ansat i ambulancetjenesten, liggende patienttransport og regionens øvrige præhospitale enheder
  • Daglig kontakt med personalet om vagtplanerne
  • Registrering i vagtplanssystemet Optima
  • Samarbejde med regionens lønkonsulenter
  • Indarbejde uddannelse, ferie og andet fravær i vagtplanerne
  • Vejledning i overenskomstforhold og arbejdstidsregler
  • Sikre sig at det nødvendige mandskab, til at bemande det krævende antal ambulancer, liggende patienttransport og øvrige præhospitale enheder er til stede
  • Håndtering af syge- og raskmeldinger
  • Tilkald af afløsermandskab ved sygdom
  • Tilkald af ekstra mandskab ved behov for ekstra ambulanceberedskaber

Om dig
Der er ingen krav om en bestemt uddannelse, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til følgende:
  • Planlægning
  • Arbejde med overenskomster og arbejdstidsregler
  • Lønarbejde

Din person
  • Du arbejder systematisk, og leverer en ajourført vagtplan hver dag
  • Du kan bevare roen og det systematiske arbejde, også når det bliver svært at finde løsninger
  • Du er tillidsvækkende og lyttende og i stand til at udarbejde vagtplaner som tager hensyn til både driftens behov og medarbejdernes ønsker ud fra mantraet, at vi behandler alle lige, ikke ens
  • Du ser dig selv i regionens ITOP værdier, når du udfører dit arbejde
  • Du kan arbejde i et team og har en forståelse for dette

Vi tilbyder
  • En afvekslende og spændende stilling med stort ansvar
  • Fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
  • Sparring ift. opgaver og udfordringer ved dine teammedlemmer og ledelse
  • En arbejdsplads med gode arbejdsvilkår, hvor trivsel og godt kollegaskab vægtes højt

Hvem er vi?
Vi er en politisk styret organisation, men selvstændig virksomhed under Region Nordjylland. Vores mål er at redde liv, yde omsorg og skabe tryghed samt at afkorte det samlede sygdomsforløb og forbedre helbredsudsigterne for patienterne. Vi arbejder ud fra kerneværdierne: kvalitet, ordentlighed og professionalisme.
Vagtplanlægger teamet er organisatorisk under enhedschefen fra ambulancetjenesten. Din arbejdsplads vil være i Den Præhospitale Virksomheds administration, som varetager sekretariatsbetjening og understøtter vores dygtige sundhedsprofessionelle i deres arbejde i helheden og detaljen. 
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi insisterer på, at holdånd, humor, ordentlighed, professionalisme og stramme deadlines skal gå hånd i hånd.
Læs mere om os her: www.dpv.rn.dk
Den Præhospitale Virksomhed tæller tilsammen godt 390 ansatte. Der er mange samarbejdspartnere, som f.eks. regioner, Nordjyllands Beredskab, Politiet, Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, Forsvaret, Lægevagten, Kommuner og øvrige regioner.

Det praktiske
Den Præhospitale Virksomhed bor sammen med Nordjyllands Beredskab, Aalborg Kommunes Hjemmesygepleje og Falcks Brandvagtcentral i det vi kalder den Fælles Vagtcentral, som er beliggende på Hjulmagervej 20 i Aalborg.
Ansøgningsfrist er den 23. oktober 2023 kl. 12:00, og vi afholder ansættelsessamtaler den 31. oktober 2023.
Vi indhenter reference fra nuværende arbejdsgiver, det sker efter aftale med ansøgeren.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale mfl.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920807

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook