Værkstedsassistent til RessourceCenter Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for beskæftigelsesområdet? Er du handlingsorienteret, og kan du motivere ledige borgere til at komme i job gennem værkstedsarbejde?
 
Vi tilbyder

  • En fast stilling på 37 timer om ugen med udgangspunkt i RessourceCenter Aalborgs produktion på Skjernvej, Aalborg
  • En arbejdsplads i rivende udvikling med en ambition om at være førende ift. at skabe beskæftigelsesrettede resultater med borgerne, for myndighedsafsnittene og andre samarbejdspartnere
  • En god arbejdsplads med et uhøjtideligt arbejdsmiljø præget af en nødvendig handlekraft og risikovillighed

 
Organisation og kerneopgave

RessourceCenter Aalborg (RCA) er et beskæftigelsesrettet kompetencecenter forankret i Job- og Uddannelsesafdelingen, som tilbyder vejledende og opkvalificerende forløb for ledige og sygemeldte borgere. På RCA udvikles borgernes faglige, personlige og sociale kompetencer med henblik på at opnå job eller uddannelse. Jobsøgning og virksomhedspraktik er centrale elementer i ethvert forløb. RCA består af en række teams, og vi har ansat 80 medarbejdere i alt.

Vi tilbyder en arbejdsplads, som giver dig indflydelse på din arbejdsdag og et fagligt forum med kollegial sparring. Du kommer til at indgå i en resultatorienteret og visionær organisation, hvor vi arbejder ud fra en beskæftigelsesfaglig tilgang og tager udgangspunkt i et værdigrundlag og menneskesyn, hvor vi tror på, at alle borgere har mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller få en uddannelse.
På RCA indgår borgerne som udgangspunkt i vores daglige produktion eller service
inden for følgende værkstedsområder: montage-, træ- og metalværksteder,
køkken/kantine, service- og lagerfunktion, genbrug, ejendomsservice samt
kørsel.

Dine opgaver vil være

  • Tovholder på produktionsopgaverne samt kontakt med evt. kunder
  • Kontaktperson for et antal tilknyttede borgere
  • Instruktion og igangsætning af borgerne på værkstedet
  • Udvikling af borgerens kompetencer
  • Bidrage til borgerens jobsøgning
  • Registrering af borgernes fremmøde
  • Deltagelse i opfølgningsmøder med beskæftigelsesfaglige medarbejdere på RCA

 
Vores forventninger til dig

  • At du har stærke håndværksfaglige kompetencer – meget gerne en håndværksuddannelse som tømrer eller snedker og erfaring med at anvende den i praksis
  • At du kan instruere borgerne i opgaveløsning og brug af redskaber og maskiner
  • At du er tålmodig og kan rumme borgere, som har brug for meget hjælp og instruktion
  • At du er fleksibel og omstillingsparat, da hverdagen kan være omskiftelig
  • At du har flair for at samtale med borgerne og har fokus på at omsætte dine observationer af borgeren på værkstedet til kompetencer, der kan skrives i CV
  • At du vil bidrage til, at virksomheder får relevant arbejdskraft i samarbejde med beskæftigelsesfaglige medarbejdere
  • At du har digitale kompetencer og kan begå dig på en PC
  • At du har kørekort, truck-certifikat og erfaring med at betjene en truck

 
Stillingskategori: Værkstedsassistent
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling: RCA - RessourceCenter Aalborg, Skjernvej 7, 9220 Aalborg Ø.
Ansøgningsfrist: den 17. december 2023. Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 20. december 2023.
 
Arbejdsstedets adresse:
Skjernvej 7, 9220 Aalborg
 
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Michael Kauslund på tlf. 22711742.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Skjernvej 7, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953177

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook