UngAalborg søger førstehjælpsinstruktører til færdselsrelateret førstehjælp pr. 01.01.24

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

UngAalborg søger førstehjælpsinstruktører til færdselsrelateret førstehjælp pr. 01.01.24
UngAalborg oplever en stigende interesse og efterspørgsel efter knallertkørekort, søger vi hermed én eller flere førstehjælpsinstruktører pr. 01.01.24.

Om opgaven og stillingen:
Din primære opgave vil være at varetage undervisningen i færdselsrelateret førstehjælp for de ca. 400 elever, som årligt tager knallertkørekort igennem UngAalborg.

Eleverne undervises på hold op til 18 elever af gangen, og skal udover at deltage i teori og praktisk kørsel, gennemfører og bestå et otte timers obligatorisk færdselsrelateret førstehjælp.
Opgaven vil hermed bestå i at planlægge, undervise og gennemføre ca. 22 hold årligt. Undervisningen vil primært foregå i UngAalborg servicecenter, hvor knallertkøreskolen også holder til, som ligger på K. Kristensens Vej 6 i Skalborg. Men undervisningen kan også planlægges på andre lokationer.
Udover undervisningsdelen er der også timer til koordinering sammen med nærmeste leder, deltagelse til personalemøder og enkelte mødefora på tværs af hele UngAalborg.

Undervisningen af et hold kunne f.eks. afholdes over to hverdagsaftener fra 17-21 eller en hel dag i weekenden fra 9-17. Skoleferier kan også benyttes.

Der er tale om en fastansættelse på ca. en årsnorm på 200 timer årligt, som enten kan deles mellem medarbejderne eller tages af en medarbejder. Afholdelse af timerne/holdene planlægges og koordineres sammen med nærmeste leder.

Der kan være forbundet kørsel mellem undervisnings lokationer, og derfor er det en fordel at have et kørekort B til bil.

Du er det perfekte match, hvis: 
Du er uddannet førstehjælpsinstruktør indenfor minimum færdselsrelateret undervisning til knallerter.
Du har gode relationelle kompetencer og ønsker en god og oprigtig kontakt til eleverne.
Du har kendskab til og/eller interesse for at undervise.
Du har kendskab til mekanik, crosser og/eller knallerter.
Du kan samarbejde med dine nærmeste kollegaer og på tværs i organisationen
Du kan skabe følgeskab blandt dine kollegaer og elever.
Du er en tydelig voksen
Kan arbejde selvstændigt, er mødestabil og fleksibel.
Du er klar på eftermiddag-, aften- og weekendarbejde
Er villig til at bruge dine personlige kompetencer til at inddrage og motivere eleverne.
Kan strukturere og planlægge holdene og undervisningen
Kvalitetsbevidst, positiv indstillet og har en god portion gå-på-mod.

Vi kan tilbyde:
Et job i en dynamisk organisation, hvor arbejdsglæde og tillid er i centrum.
Et tæt samarbejde med kollegaer og ledere
Mulighed for selv at planlægge ens arbejdstid og en høj grad af frihed under ansvar
Om organisationen
UngAalborg er en af Danmarks største ungdomsskoler. På tværs af fritids- og skoletilbud arbejder vi ud fra kerneopgaven: At give de unge mulighed for at udvikle positive selvbilleder gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber. UngAalborg har derfor fokus på de unges fællesskaber og deres læring og trivsel.


Som ansat vil man blive tilknyttet knallertkøreskolen, som er en del af afdelingen ‘Klub, Skole og Fritidstilbud’, som varetager driften af alle klubber, fritidsundervisning og skolesamarbejdet i hele Aalborg Kommune. Afdelingen består af en afdelingsleder og fire teamledere, der tilsammen dækker kommunen geografisk.


Praktisk information:
Ansøgningsfrist er søndag d. 10. december 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 12. december 2023 fra kl. 16. Samtalerne finder sted i UngAalborgs nye administration i Kjellerup skole, Kjellerupsgade 16, 9000 Aalborg C. Indgangen er på bagsiden af bygningen, tæt på skolens parkeringsplads.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Spørgsmål om stillingen og evt. aftale om besøg, kan ske ved afdelingsleder Torben Nielsen på 93520912/torben@ungaalborg.dk eller til teamleder Martin Løbner Kappel på mobil: 93520911/martin@ungaalborg.dk.

Forud for endelig ansættelse indhentes der reference samt straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(2-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Kjellerupsgade, 16, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947683

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook