BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- midlertidig
Vil du medvirke til at flere vælger en erhvervsuddannelse?
KURSUS Nord (kursusafdelingen ved SOSU Nord) søger en dygtig underviser, der kan inspirere og undervise 8.-10. klasses elever i SOSU Nords uddannelser på en motiverende og engagerende måde.
Som en del af teamet, skal du undervise og varetage Brobygningsopgaven for grundskolens udskolingsklasser.
I efteråret er det primært 9. klasse, men der kan også være mulighed for at undervise på andre introduktions- og rekrutteringsforløb – fx 10. klasse, forberedelsesforløb til grundforløb mm.
Undervisningsmaterialet er udviklet på forhånd, men med mulighed for, at du kan sætte et personligt præg.
Brobygningsforløbene varer typisk 1-3 dage. Udover at inspirere til SOSU Nords uddannelser har vi altid ’den gode oplevelse’ som mål for forløbene. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt kan danne gode relationer med eleverne og levere nærværende undervisning. Endvidere skal du være imødekommende, således eleverne oplever at blive mødt anerkendende og respektfuldt.
Undervisningen vil foregå på SOSU Nords afdelinger i Hjørring og Aalborg, Frederikshavn, Brovst, Aars og Hobro. Derfor er det påkrævet, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed, når vores egne biler er reserveret til anden side.
Vi kan give dig:
- masser af undervisningserfaring
- søde, sjove og virkelig dygtige kolleger
- en varieret hverdag med en masse elever
Vi forventer:
- du har undervisningserfaring, da du efter kort oplæring skal varetage undervisningen alene
- din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende; det kan være du er pædagogisk uddannet, folkeskolelærer, terapeut, sygeplejerske, kandidatuddannet eller lign.
- du har kendskab til ungekulturen og har pædagogisk indsigt i målgruppen
- du kan hurtigt skabe gode, respektfulde relationer med udskolingselever, og du kan rumme målgruppen professionelt
- det vil være en fordel, at du har kendskab til SOSU Nords brancheområde
- du kan fremvise ren straffe- og børneattest.
- du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed
Stillingen er tidsbegrænset til ca. fire måneder med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og ansættelsesperioden er fra 26. august 2024 til 13. december 2024
Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet, på 37 timer pr. uge, ligger mellem kr. 375.000 - kr. 435.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 16.064 årligt samt eventuelt kvalifikationstillæg.
Pensionsbidrag udgør 17,6%.
Idet undervisningsopgaven involverer kontakt med unge, skal der fremvises straffeattest.
Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er onsdag den 12. juni 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25 og 26.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder for Kursus Nord Jens Ettrup pr. mail: jeet@sosunord.dk
Sådan søger du
Synes du ovenstående lyder som en spændende udfordring, glæder vi os til at høre fra dig.
Send os din ansøgning, CV og relevante bilag via skolens hjemmeside: www.sosunord.dk under ledige stillinger.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Om SOSU Nord
SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med 6 afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 320 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus på at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab.
Du kan læse mere om SOSU Nord på vores hjemmeside www.sosunord.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SOSU Nord, På Sporet, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056820