Tirsdag den 20. august ved 13-tiden skete der et uheld centralt i Aalborg, hvor en ung kvindelig cyklist og en ældre mandlig bilist var involveret.
Uheldet fandt sted, da bilisten ville dreje hen af en tilstødende gade og overså kvinden, som kom kørende på cykelstien på sin elcykel. Bilisten påkørte kvinden, hvilket resulterede i, at hun væltede af sin cykel.
En beredskabspatrulje blev sendt til uheldsstedet med udrykning, og en ambulance ankom kort efter. Sundhedspersonalet konstaterede, at der ikke var brug for yderligere lægebehandling.
Både bil og cykel fik skrammer som følge af uheldet.