Udviklingskonsulent til ledelses- og organisationsudvikling på AAU

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte retningen for AAU’s fremtidige ledelses- og organisationsudvikling? Er du passioneret omkring ledelsesudvikling, og trives med at drive strategiske udviklingsprocesser? Kan du omsætte din viden til konkrete løsninger, der skaber værdi for organisationen? Så er denne stilling noget for dig! Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og til besættelse den 1. november 2024.

Jobbeskrivelse

Vi søger en udviklingskonsulent med stor erfaring indenfor ledelses- og organisationsudvikling. Du vil få en central rolle i at støtte AAU’s ledere med relevant og helhedsorienteret ledelsesunderstøttelse, og dine primære ansvarsområder vil omfatte:

  • Udvikling af koncept for ledelsesevaluering: Udarbejde og pilotteste et nyt koncept for ledelsesevaluering i 2025, med høj involvering af ledere og en klar kommunikations- og implementeringsplan.
  • Aktivering af ledelsesgrundlaget: Simplificere og implementere AAU’s eksisterende ledelsesgrundlag for at sikre fælles retning og forventninger. Dette inkluderer udvikling af et 4 modulers lederudviklingsprogram for niveau 1-4 ledere og forbedring af onboarding af nye ledere.
  • Sparring og procesfacilitering: Sparring med ledere og HR-partnere om leder- og teamudvikling, samt design og facilitering af ledelses- og organisationsudviklingsprocesser i tæt samarbejde med direktionen og ledelsen.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har et dybtgående kendskab til og erfaring med ledelses- og organisationsudvikling, samt at du:

  • Er en stærk og kreativ procesleder med blik for relationer og interessenter omkring udviklingsprocesser.
  • Arbejder struktureret og proaktivt, med evne til at følge opgaver til dørs på en kvalitetsbevidst og serviceminded måde.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at lede både op og ned.
  • Har stærke kommunikative kompetencer og er tryg ved at tage scenen, når det er nødvendigt.
  • Har en positiv og imødekommende tilgang, og ønsker at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse gerne suppleret med relevant efter/videreuddannelse. Det er en klar fordel men absolut ikke en forudsætning at have erfaring fra universitets- og uddannelsessektoren.

Om HR-afdelingen:
I HR-afdelingen på AAU er vi 55 engagerede medarbejdere, fordelt på fem faglige teams. Vi arbejder ud fra en partnermodel med fokus på kompetent, smidig og løsningsorienteret rådgivning og sparring. Du vil blive en del af Team Trivsel& Udvikling, som arbejder med ledelses- og organisationsudvikling, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og sygefravær.
Vi har sat en strategisk ambition om at udvikle vores HR-faglighed for bedst muligt at understøtte universitetets kerneopgaver. Vi vægter en kultur, hvor der er plads til at være hele mennesker og hvor fagligt og kollegialt fællesskab er i fokus.

Ansøgningsproces:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Trivsel& Udvikling Maria Jelkær Hansen på telefon 6126 9887 eller på mail mhans@adm.aau.dk. Ansøgningsfristen er den 3. september 2024, og vi forventer at holde første samtale den 9. september og anden samtale den 23. september. Imellem første og anden samtale vil du få en opgave, som du skal forberede til 2. samtale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ref. nummer

1219168

Ansøgningsfrist

03.09.2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, FRB7K, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet