Udbudsjurister til Nordværk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du dygtig til udbud og indkøb og synes du at det er spændende at sætte det ind i en bæredygtig kontekst med øje for den grønne dagsorden? Nordværk er i kraftig vækst og søger derfor 1-2 udbudsjurister til at understøtte vores organisation på indkøbs- og udbudsområdet samt videreudvikle tværgående kontraktstyring.

Om jobbet
Du bliver nærmeste kollega til vores nuværende tre udbudsjurister. Stillingen giver dig mulighed for målrettet at arbejde med at optimere og strukturere vores indkøbs- og udbudsprocedurer samt sikre et godt leverandørsamarbejde. Din kontaktflade vil strække sig på tværs af alle divisioner og driftsenheder, og du skal derfor være skarp til at etablere relationer og opnå forståelse for de enkelte forretningsområder. Du bliver en synlig og tilgængelig sparringspartner for medarbejdere på alle niveauer i organisationen.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blive fastlagt ud fra dine kompetencer, og hvordan det passer med opgaver i organisationen. Som udgangspunkt vil de omfatte:

  • Gennemførelse af EU-udbud samt tilbudsindhentninger af varer og tjenesteydelser
  • Gennemførelse af miniudbud og/eller direkte tildelinger på SKI aftaler – f.eks. IT-området
  • Udbud af bygge- og anlægsydelser
  • Rådgivningsbistand til divisioner og driftsenheder vedrørende udbud og indkøb
  • Medvirke til at udvikle og optimere processer og workflows vedrørende udbud og indkøb
  • Samarbejde med leverandører på igangværende kontrakter – også når der er udfordringer
  • Gennemførelse af indkøbsanalyser både til forberedelse af udbud samt kontraktopfølgning
Vi er på udkig efter en kollega, der bl.a.

  • Har lyst til at arbejde med alle de opgaver, som offentligt udbud og indkøb indeholder og har en praktisk tilgang til opgaven
  • Har øje for effektiviseringer og optimering
  • Er målrettet og struktureret i sit arbejde
  • Har analytisk sans, stort overblik og er nytænkende
  • Er god til at kommunikere – både mundtligt og på skrift.
Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og drive projekter med forskellige deltagere – selvfølgelig med god sparring med kollegaer.

Om dig
Du er understøttende i din tilgang til udbuds- og indkøbsområdet og udviser fleksibilitet og rummelighed i mødet med organisationen. Du skaber naturligt relationer til både eksterne leverandører, såvel som interne interessenter på tværs af organisationen og på alle niveauer.

Du tager initiativ, er udviklingsorienteret, drives af fremdrift og afslutter dine opgaver. Du stiller naturligt spørgsmål, der udfordrer den nuværende tilstand på udbuds- og indkøbsområdet.

Du kan være uddannet cand.merc.jur, cand.jur eller have en anden baggrund med erfaring indenfor udbuds- og indkøbsområdet.

Vi kan tilbyde
Du vil få et spændende job og en hverdag, der er kendetegnet af et højt udviklingstempo og et godt samarbejde, der både byder på faglige udfordringer og mulighed for personlig udvikling. Du vil få stor indflydelse på egne opgaver, da der er tale om nyoprettede stillinger på udbud- og indkøbsområdet og du får mulighed for at præge den fremtidige udvikling både i afdelingen og i selskabet.

I Nordværk sætter vi faglighed og det sociale fællesskab højt. Vi tror på, at begge elementer skaber de bedste resultater – og ikke mindst trivsel i hverdagen. Du bliver en del af et affaldsselskab, der har sat ambitionsniveauet højt og som er i en spændende udviklingsproces.

Vi har fokus på at skabe en sund balance mellem arbejds- og privatliv for at sikre en bæredygtig hverdag. Vores arbejdsdag er fleksibel og du får også mulighed for hjemmearbejde. Vi arbejder i et uformelt miljø med fokus på at spille hinanden gode. Du vil som en del af ansættelsen blive omfattet af Nordværk’s sundhedsordning.


Ansættelsesforhold
Tiltrædelse 1. marts 2024

Stillingen er på 37 timer ugentligt og der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Nordværk I/S har hovedkontor i Aalborg, hvor du vil få din primære arbejdsplads, dog skal du forvente enkelte arbejdsdage i Hjørring.

1. samtaler forventes afholdt 22. januar og 2. samtaler 26. januar 2024.


Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagansvarlig Udbudsjurist Lone Nørgaard Andersen, lna@nordvaerk.dk tlf. 25 82 11 11 eller afdelingsleder Christina Faber-Espensen, cfe@nordvaerk.dk tlf. 23 44 76 06

Ansøgningsfristen er 14. januar 2024.

Nordværk I/S
Nordværk er et affaldsselskab med ambitioner om fremtidens affaldshåndtering og ressourceudnyttelse – til gavn for hele Nordjylland. Nordværk driver bl.a. affaldsenergianlæg, miljø- og deponianlæg, sorteringsanlæg, genbrugspladser, transport- og logistikafdeling, genbrugsbutik samt en afdeling for farligt affald.

Nordværk er ejet af 6 nordjyske kommuner og er en stærk aktør i fremtidens grønne omstilling. Virksomheden har fokus på at skabe de bedst mulige cirkulære løsninger i fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering i Nordjylland. Du kan se mere på www.nordvaerk.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959394

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook