Tyv anholdt efter flere indbrud

Profilbillede

Nordjyllands Politi har 15. september fremstillet en formodet indbrudstyv i grundlovsforhør. Manden er blevet sigtet for flere tilfælde af indbrudstyveri begået mod blandt andet et plejehjem i Nørresundby i slutningen af august måned samt flere boliger. <br>

Det oplyser lederen af Berigelseskriminalitet ved Nordjyllands Politi, politikommissær Ulf Munch Sørensen, der tilføjer, at anholdelsen af den 34-årige mand kommer efter en kort, men intens efterforskning, der er sket i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Blandt ofrene for mandens kriminalitet var beboerne på et plejehjem i Nørresundby, hvorfra forskellige af beboernes effekter var blevet stjålet, ligesom han begik flere tilfælde indbrudstyveri på forskellige adresser i Nørresundby-området, hvorfra blandt andet et dankort blev stjålet.  

”Og netop det dankort blev efterfølgende misbrugt flere steder i byen – og det var faktisk en medvirkende årsag til, at vi kom på sporet af ham, og derfra kunne vi efterforske mere målrettet og altså skride til anholdelse,” forklarer Ulf Munch Sørensen, der uddyber omstændighederne omkring anholdelsen:  

”Da vi efterlyste ham, kunne vores kolleger i kolleger i Syd- og Sønderjylland foretage anholdelsen den 14. september, da han begik et butikstyveri i denne politikreds. Med anholdelsen har vi igen sendt et klart signal om, at vi målrettet efterforsker de spor, vi tilvejebringer, så vi kan få stille de ansvarlige til ansvar for deres kriminalitet – uanset hvor de måtte befinde sig i landet.” 

Den anholdte blev 15. september 2022 fremstillet i et grundlovsforhør kl. 10 i Retten i Aalborg, og han blev varetægtsfængslet indtil 13. oktober 2022. 


Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi