Tornhøjskolen søger specialpædagog til strukturklasser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har nu en spændende fast stilling som specialpædagog ledig pr. 1.december 2023 eller snarest muligt. Der er tale om en fast stilling på 37 timer, med tilknytning til 2. – 4. klasses elever i strukturklasserne. I stillingen vil der være opgaver i såvel skoledel som i DUS.

Om skolen:

Tornhøjskolen er en udviklingsorienteret skole med ca. 230 elever i 0. – 9. klasse og ca. 80 medarbejdere. Der er specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt elever i strukturklasser og struktur+. Tornhøjskolen har et tæt samarbejde mellem de almene klasser og skolens specialklasser. Vi arbejder som skole målrettet på, at alle børn oplever at være en del af et inkluderende fællesskab. Vi har en aktiv DUS-ordning, der rummer børn fra både almen- og specialklasser.

Tornhøjskolen er sammen med Herningvej Skole midt i en fusionsproces, der betyder, at de to skoler bliver til én pr. 1. august 2024. Dermed vil du i stillingen opleve at blive del af opbygningen af en ny skole med involvering og mulighed for nytænkning i samarbejde med kolleger og ledelse.

Vi har et anerkendende og inkluderende læringssyn. Der arbejdes med forpligtende professionelle læringsfællesskaber. Derfor arbejdes der tæt sammen på skolen med fokus på teamsamarbejde fagligt og pædagogisk. Vi har høje forventninger til eleverne ved at holde fokus på børnenes læring og trivsel i alle klasser. Skolens mangfoldige fællesskaber har stor betydning i hverdagen. Der skal være plads til alle og til forskellighed, og mangfoldighed skal derfor betragtes som en ressource.

Vores teams består af lærere og pædagoger, der arbejder sammen i professionelle læringsfællesskaber. Teamsamarbejdet i specialklasserne har stor betydning og kræver lyst og evne til involverende samarbejde. Forældresamarbejdet vægtes højt, og der er tæt dialog med familierne. Der er desuden et tæt samarbejde med PPR, familiegruppen og øvrige eksterne samarbejdspartnere, hvor vi sammen har betydning for elevens udvikling i skolen og i livet.

 

Vi søger nye medarbejdere, som:

  • Gerne har erfaring og er uddannede pædagoger
  • Har erfaring med specialklasser
  • Er aktiv i samvær med børn og voksne
  • Skaber gode og tætte relationer til eleverne
  • Tænker proaktivt og forebyggende ift. konflikthåndtering
  • Har gode kommunikative færdigheder mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder:

  • En dygtig, engageret og imødekommende medarbejdergruppe, som arbejder tæt sammen med kollegaerne
  • En skole med fokus på udvikling som skole og for det enkelte barn
  • En spændende og aktiv arbejdsplads med professionel tilgang kombineret med uformel tone
  • Gode fysiske rammer med åbne og store læringsmiljøer og fællesarealer inde og ude

Kontakt:

Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside www.tornhoejskolen.dk, ved skoleleder John Schulz, tlf. 2923 7843 eller souschef Torben Høgh 9352 0661 

Ansøgningsfrist er mandag den 20. november kl. 12:00, og der forventes samtaler torsdag den

23. november fra kl. 13:00.

Løn og ansættelsesvilkår

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook