To stillinger som projektøkonom til controlling og rådgivning på BUILD i København og/eller Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på at styre nationale og internationale projekter i mål? Er du god til at rådgive? Så er disse to ledige stillinger måske noget for dig. Der er tale om to fuldtidsstillinger med start 1. februar 2024 eller snarest derefter. BUILD er en del af Aalborg Universitet og vores økonomiteam sidder både i Aalborg og København. Du kan blive tilknyttet vores kontor i enten København eller Aalborg, afhængig af hvad der passer dig bedst. Velkommen til BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø. Hos BUILD arbejder vores godt 250 forskere på løsninger til det 21. århundredes største udfordringer ved at forske i alt fra urbanisering, ressourceknaphed, højhusbyggeri til infrastruktur og mikroplast. Det er et stort ansvar og en kæmpe opgave, da byggeri og byer har massiv indvirkning på jordens klima. Bygninger står for ca. 40% af vores samlede CO2-udledning. Derfor er udvikling af viden, uddannelse og nye værktøjer helt afgørende for den grønne omstilling, og her er BUILD et fagligt fyrtårn. Men vi mangler dig til at få vores forskningsprojekter i mål inden for budget.

Jobbeskrivelse

Som projektøkonom på BUILD bliver du en central spiller i vores projektstyring af vores projekter. Din opgaveportefølje tæller en bred vifte af forskningsprojekter. Din dagligdag består i at rådgive og assistere projektledere i at sikre en sund projektøkonomi, controlling samt bistå med ressourcestyring på projekterne. Det handler både om statsfinansierede projekter, såvel som EU og fondsfinansierede projekter. Du kommer derfor til at opbygge gode kompetencer inden for projektkonstruktioner, hvis du ikke allerede har det i forvejen.

De konkrete opgaver omfatter bl.a.:

  • Udarbejdelse af projektregnskaber for tilskudsfinansierede forskningsprojekter, herunder EU-projekter
  • Rådgivning og støtte til BUILD’ s forskere og sektionsledere i forbindelse med ansøgninger, herunder rådgivning om økonomi, budgetter, regler og rammer
  • Projektopstart i samarbejde med AAU’s jurister og den centrale økonomiafdeling
  • Økonomisk projektstyring i samarbejde med de faglige projektledere
  • Udvikling af den økonomiske projektstyring i samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet

Du får i stor udstrækning mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde, men vi forventer, at du indgår i et tæt samarbejde med kollegerne i økonomiteamet mhp. videndeling på tværs i teamet. Du vil indgå i et tæt samarbejde med en økonomiansvarlige på BUILD, sektionslederne og de forskere, der er projektledere.

Der er stor variation i opgaverne og stillingen er karakteriseret ved et selvstændigt ansvar og forudsætter, at du evner selv at tage initiativ.

Vi forventer at du:
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan enten være en videregående uddannelse inden for regnskab og økonomi, fx som HD, cand.merc., cand.oecon. eller cand.polit. Eller det kan være en kontoruddannelse, hvor du har erfaring med styring af forskningsprojekter
  • Formår at arbejde effektivt med fokus på detaljerne samtidig med, at du kan bevare overblikket
  • Stærke kommunikative evner, som gør dig i stand til at tilpasse og formidle dine opfølgninger og analyser til aftagere på forskellige niveauer i organisationen
  • Har en faglig stolthed, lyst til at tage ansvar og evner til at følge opgaverne til dørs
  • Er serviceminded, har et smil på læben og har lyst til teamwork, men samtidig evner at arbejde selvstændigt
  • Motiveres af udsigten til nye udfordringer i form af arbejde med styring af en projektportefølje
  • Er rutineret i anvendelse af Excel til løsning af økonomiopgaver
  • Kan begå dig på både dansk og engelsk.

Det er endvidere en fordel, hvis du:
  • Har et par års relevant erhvervserfaring med styring af forskningsprojekter
  • Har arbejdet med projekt controlling og projektadministration
  • Har erfaring med udarbejdelse af projektregnskaber
  • Har kendskab til vilkårene for økonomiske tilskud fra private og offentlige fonde og andre bevillingsgivere.

Har du ingen relevant erhvervserfaring med projektadministration, men finder stillingen interessant, skal du ikke være tilbageholdende med at søge stillingen, da du i så fald vil indgå i et oplæringsforløb på AAU som gør dig ti stand til at løfte opgaven.

BUILD– din nye arbejdsplads

BUILD er en familievenlig arbejdsplads med flextid, og medarbejderne nyder stor fleksibilitet med hensyn til selv at tilrettelægge deres arbejdstider. Derudover tilbyder vi et godt kollegialt arbejdsmiljø, åbenhed og inddragelse. Der vil være mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.

Som universitet ønsker vi at tiltrække de bedste faglige kompetencer. Hvis du har engagement og lyst til at gøre en forskel, er der gode muligheder for at skabe karriere og resultater i dit job. Du får dygtige og omsorgsfulde kolleger, samt et godt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for sparring og udvikling.

Samtaler forventes afholdt i uge 2.

Har du yderligere spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte Natallia Alkhovik, økonomiansvarlig på BUILD på tlf. 9940 2249.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ref. nummer

1216743

Ansøgningsfrist

13.12.2023

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Fredrik Bajers vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950405

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook