To yngre mænd blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen efter en hændelse på Vesterå i det centrale Aalborg. Episoden fandt sted søndag nat den 25. januar omkring halv to-tiden.
Den ene mand blev sigtet, da han ikke efterkom politiets påbud om at forlade stedet og optrådte aggressivt. Den anden mand blev sigtet for at optræde fornærmeligt på en måde, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden.