Til salg hos &LIVING Aalborg: Kvalitet inde og ude

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING, Aalborg.
dato

Kalmarhuset i Øster Hurup byder på både funktionalitet og charme. Dette rumlige fritidshus, beliggende nær strand og indkøb, er nu til salg hos &LIVING Aalborg, hvor kvalitet og hygge smelter sammen.

Adresse: Rævehaven 8
Pris: 2.345.000

Se boligen her

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet &Living, Aalborg

Kalmarhuset er opført i 2014 og rummer alt det, der skal til for at skabe dejlige ferieminder for børn og voksne, og det er desuden muligt at bygge til eller lave udhuset om til gæsteværelse. Kombinationen af brændeovn, varmepumpe, god isolering og solceller gør det nemt og bekvemt at bruge huset året rundt. Der er kort afstand til både stranden og indkøbsmuligheder - og hvad mere kan man bede om? Velkommen til Øster Hurup.

Når I ankommer til Rævehaven 8 for første gang, skal I først en tur omkring den 1.145 kvadratmeter store grund. En rummelig indkørsel gør det nemt at finde plads til bilen, og videre venter den træterrasse, som bliver jeres foretrukne spot sommeren lang. Terrassen er anlagt langs størstedelen af huset, og det er derfor nemt at opsøge solen dagen igennem. Tag plads under pergolaen, og nyd det skønne vejr.

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet &Living, Aalborg
Fritidshuset er bygget af dygtige håndværkere, der udelukkende har anvendt kvalitetsmaterialer. Hele huset har derfor smukke, gedigne trægulve, og det kipførte loft har arkitektoniske bjælker. Der er ekstra isolering under gulvet, solcellerne er tilknyttet en særlig eltavle, som giver afregning af overskuds el, og fibernet er der også sørget for. Det er med andre ord et behageligt hjem, som tilmed fremstår flot vedligeholdt.

Stuen og køkken-alrummet ligger side om side og er det naturlige samlingspunkt. En effektiv brændeovn knitrer i baggrunden, og fra de sydvendte glaspartier er der et rart kig ned gennem haven. Atmosfæren er lys, let og luftig.

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet &Living, Aalborg
Videre venter tre værelser samt et badeværelse med brus, sauna og gulvvarme. Et bryggers og et disponibelt rum sørger for de praktiske faciliteter og plads til ekstra opbevaring. Bemærk desuden, at udhuset er oplagt at indrette som ekstra værelse, til når I får overnattende gæster på besøg. Bebyggelsesprocenten er lav, og I kan derfor også overveje at bygge til.

Matriklen ligger på en rolig vej i et meget børnevenligt område. Herfra er der korte afstande, til alt det nødvendige. I kan således vælge at cykle til både stranden, indkøbsmuligheder og spisesteder. I bliver desuden del af en god grundejerforening.

Boligens areal: 93m2
Værelser: 4
Grundareal: 1145m2
Ejerudgift pr. måned: 1.423kr.

Skal I ud og se boligen? Book en personlig fremvisning her.

Kilde: Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING, Nordjylland
åbningstider

mandag 09–17
tirsdag 09–17
onsdag 09–17
torsdag 09–17
fredag 09–16
lørdag Lukket
søndag 10–16

Seneste på facebook