Til salg hos Ejendomsmæglerne Hansen & Thoft: Enderækkehus med dejlig have i Hasseris

Foto: Hansen & Thoft.
dato

Hansen & Thoft præsenterer en unik mulighed for at eje et charmerende rækkehus på den navnkundige adresse Solbyen 12. Dette enderækkehus byder på 165 m² fyldt med potentiale, klar til din personlige touch. Nyd solens gang fra den vestvendte terrasse i baghaven til formiddagslys på forsiden, og oplev håndværkets pragt fra 1948—en perfekt kombination af historie og moderne muligheder.

Adresse: Solbyen 12 9000 Aalborg
Pris: 4.370.000

Se boligen her

Solbyen – hvilket fantastisk navn til en adresse! Måske den adresse skal være din, for nu står nummer 12, et flot, gedigent og spændende rækkehus, til salg. Her vil vi præsentere dig for 165 charmerende etagemeter, som du kan sætte din egen sidste finish på.

Siden 1948 har den lille perle af rækkehuse prydet den hyggelige stikvej. Du får fornøjelsen af at rykke ind i enderækkehuset, hvilket giver dig mulighed for at bevæge dig frit rundt mellem forhave og baghave via en låge. Morgen og formiddag rammer solen den lille fliseterrasse ved indgangspartiet, og følger man solen, er det oplagt at bevæge sig om i baghaven omkring kl. 12, hvor den vestvendte og ugenerede terrasse bades i de varme solstråler. Herfra flyder haven videre ud i en græsplæne.

Ejendommen tager sig flot ud med halvvalmet tag, høj sokkel og stik over alle vinduer. Det er tydeligt, at det er bygget dengang, man satte stor lid til det gode håndværk, og de klassiske, lækre detaljer går igen indenfor – man ser det allerede i det smukke trappeforløb og i de lange plankegulve. Foruden entréen med integreret skabsplads råder stueetagen over et køkken og en vinkelstue med brændeovn og afsæt til haven, mens førstesalen disponerer over tre værelser samt et badeværelse med brus og kar. Derudover byder den tørre, lyse kælder på endnu et toilet, et bryggers og to gode disponible rum. Hele herligheden er meget hyggelig og stemningsfuld, og har du lyst til at sætte dit eget præg rundtomkring, kan du gøre det i dit eget tempo.

Vejen er blind, og lige om hjørnet begynder de gode gåture omkring Kridtgravens tyrkisblå spejling, mod Rotunden eller mod Stolpedalsparken og videre ind i skov og måske endda ind i Aalborg Zoo. Man kan i den grad tale om en attraktiv beliggenhed, for du kommer til at bo i smørhullet mellem de grønne områder, bymidten, populære Gl. Hasseris Skole og meget mere.

Boligens areal: 110m2
Værelser: 4
Grundareal: 233m2
Ejerudgift pr. måned: 3.142kr.

Skal I udforske boligen nærmere? Book en fremvisning her.

Kilde: Redaktionen